READING

Et eventyrlig blødt musthave til en lille vandhund...

Et eventyrlig blødt musthave til en lille vandhund

Vi har fået nye skønne tekstiler til Fritten. Det har vi i form af et skønt frotté babyhåndklæde og det lækreste sengetøj. Vi forældre vil jo gerne svøbe vores små guldklumper i de lækreste materialer, ikke? Derfor er jeg virkelig glad for disse lækre og bløde tekstiler fra Georg Jensen Damask. Men først vil jeg fortælle dig lidt om babyhåndklædet.

Frida er en vaskeægte vandhund, så vi bader hende så ofte vi kan. Hun elsker det! Men vi har manglet et håndklæde til hende, og har indtil nu bare anvendt vores egne. Lidt bøvlet med så meget håndklæde, til så lille et menneske. Men nu har hun altså fået sit helt eget håndklæde i en pastelfin rosafarve, og med hætte. Det er eventyrligt lækkert, og vi kan nu rigtig pakke hende ind og putte.

Håndklædet, som hedder FADE, har et to-sidet design. Det er, som alle andre Georg Jensen Damask produkter, i en fantastisk kvalitet. Håndklædet er vævet af 100% ægyptisk, dobbelttvundet kæmmet bomuld. På den ene side damask-frotté, der nænsomt omfavner den bløde barnehud. På den anden side en vævet bomuld, der holder på varmen. Materialet er forvasket og har derfor et moderne og lidt rustikt udtryk. Den smarte hætte gør det nemt, at hænge på en knage i badeværelset. Når barnet bliver stor nok, gør hætten omkring hovedet det også nemt at holde håndklædet på plads, så du kan tørre barnet stille og roligt. Håndklædet er et must til badet, på stranden, i svømmehallen eller hvor du ellers ville bruge et håndklæde til dit barn.

Håndklædet er perfekt til familiens yngste, men er også et vanvittigt godt bud på en god dåbsgave, fødselsdagsgave el.lign. Det kommer naturligvis både til piger og drenge, i henholdsvis en dusty rose og dusty blue og begge farver passer til FAIRYTALES babysengetøjet, også fra Georg Jensen Damask.

Find FADE babyhåndklædet lige her.

// Udgivet i samarbejde med Georg Jensen Damask


RELATED POST

  1. […] dette indlæg snakkede jeg lidt om det lækreste babyhåndklæde. Nu er tiden kommet til at vise det smukke […]

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven