Personlige indlæg
Leave a comment

En rørende flytning, farvel til vuggestuen og noget om en hvid and

Der har været temmelig stille her på domænet, men hvis man til gengæld har fulgt lidt med i mit univers henne på min Instagram, så kan det næsten ikke været gået nogens næse forbi, at vi er FLYTTET! Vi flyttede i fredags og havde altså vores første nat i huset fredag. SÅ underligt! Flytningen er gået utrolig godt, selvom følelserne har siddet lidt udenpå tøjet.

Vores store lille pige

Torsdag, dagen inden vi flyttede, havde Frida sidste dag i vuggestuen, hvilket var en ret rørende omgang. Vores lille store pige. Fatter ikke helt hun allerede er så stor, snart 3 år gammel og snart børnehavebarn. Tiden går så stærkt! Vi holdt “farvel”-hygge om morgenen med rosiner og figenstænger på stuen, og så sagde vi farvel nogle timer mens vi pakkede de sidste ting ned i lejligheden.

Vi hentede hende tidligt og fik sagt fint farvel til alle vennerne og de søde pædagoger. Hun har gået i vuggestue i Børnebyen Vandværket, som ligger mellem Palads og Pumpehuset. En stor og dejlig integreret institution, hvor hun har haft de skønneste pædagoger, og vi har været SÅ utrolig glade for det. Så det var faktisk lidt svært og rørende.

Se nu lige der, vores store piges sidste skridt fra den store legeplads. Det var en stor og rørende dag, lige der oveni flytning. Puha! Derefter kørte vi op til mine forældre, som skulle passe hende frem til lørdag, så Frida ikke skulle være en del af al flyttetjuhejset. Hun har taget det så sindssygt flot, men vi kan godt mærke at der så småt kommer en reaktion nu, også fordi vi har været meget væk de sidste mange weekender pga. badeværelsesrenoveringen. Så vi glæder os til lidt ro.

Fredag kom flyttemændene kl. 8-nul-dul, selvom vi egentlig havde aftalt kl. 9, så vi blev lidt taget ‘med bukserne nede’ med morgenhår og dårlig ånde. Haha.. Men pyt med det! Det gik heldigvis så fint. Mens flyttemændene gik i gang med at flytte alt ned i flyttebilen pakkede vi de sidste sager, og omkring kl. 14.30-ish kørte flyttebilen fra lejligheden i København mod huset i Dragør.

Vi var kørt i forvejen så vi kunne tage imod ude ved huset. Tingene blev hurtigt flyttet ind i huset og vi kunne tage en dyb indånding og puste ud; “Dét var det – velkommen hjem!”

Lørdag formiddag kørte vi op og hentede Frida hos mine forældre og så vi tog ind forbi lejligheden, hvor vi hentede hendes folieballoner, som har hængt på hendes værelse siden hendes barnedåb. Vi synes hun selv skulle have lov til at tage noget med derfra for sidst gang, så hun ligesom kunne forstå det på en måde. Det har jo været hendes første barndomshjem så at sige. Derefter gik rundt til hvert rum og sagde farvel og tak, og så stod vi nogle minutter i det store vindue i spisestuen og kiggede udover byen en sidste gang.

Dernæst skulle vi hjem. Vi gik ned af gaden, ved Torvehallerne og Israels Plads hvor vi har boet lige ved, hånd i hånd med Frida i midten og hendes fine guldballoner flyvende ved siden af os i snoren. “Nu skal vi hjem skat!”. 

Hvis vægge kunne tale

Den smukke hjørnebygning på Nørre Voldgade og Vendersgade (de fem vinduer næsten helt oppe under taget, på 4. sal) vil altid have en særlig betydning for mig! Jeg vil kigge op og smile stort hver gang jeg går forbi! Det vil altid føles som hjem. Men alt godt har en ende, og jeg kan derfor bare se tilbage på en vidunderlig tid i lige netop den lejlighed.

Det var ret rørende da vi var forbi lejlighed med Frida for at sige farvel, og tårerne pressede da også på. Det skal jeg være ærlig at sige. Sådan har jeg faktisk ikke haft det med de andre lejligheder jeg har boet (først Østerbro og så Fiolstræde). Vi har været helt absurd glade for at bo i den lejlighed, lige der midt i orkanens øje ved Nørreport st. og Torvehallerne.

Vi har haft mange fine stunder, haft utallige af muligheder for sjov og ballade, og lejligheden har dannet ramme for vores forhold og lille familie. Lige præcis i den her lejlighed blev Lasse og jeg kærester, det er egentlig en ret sjov histore som I kan få en anden god gang, men det er også her vi blev forældre til vores Frida. Her vi blev gift og Frida lærte at gå. Vi har haft de dejligste og skøreste stunder sammen med venner og familie.

Altså, hvis vægge kunne tale… My gosh! Jeg vil slet ikke vide hvad de ville fortælle. Haha! Alle de mange fester der er holdt i den lejlighed med vennerne.. det er helt vildt! Der er drukket spandevis af rødvin i det store vindue med udkig udover byens tage og rundetårn, holdt køkkenfester, morgenfester og utallige nytårsaftener… Vi har sovet i bunker oveni hinanden alle vennerne, holdt middage og haft spilaftener, filmaftener.. åh altså.. SÅ mange gode minder!

Ét stort fyttekaos, HUSbond og en hvid and

MEN alt godt har en ende.. og nu er vi altså flyttet! Lige nu står de fleste flyttekasser over alt i huset. Haha! Det er ét stort flyttekaos. Men på en måde er det helt ok. Det vil helt bestemt tage noget tid at komme helt på plads, for Lasse er tilbage på arbejdet hver dag, og jeg har jo også mit at se til, plus jeg i de næste 5-6 uger skal gå hjemme med Frida indtil hun starter i børnehave. Hun har først fået plads i børnehaven fra midten af maj, men det passer os egentlig ganske fint. Så kan hun lige vænne sig til huset og alle de nye omgivelser, det er jo en ret stor omvæltning for sådan en lille størrelse. Så hende passer vi ekstra på disse dage, med kys og kram og meget leg.

Frida og jeg råhygger os, og jeg giver mig selv lov til at tage denne (særlige) tid sammen med hende. For jeg ved det er for en kort periode, og de 5-6 uger er jo hurtigt forbi! Selvom mit arbejde er sat lidt til side, så nyder jeg bare tiden med hende, men får selvfølgelig prioriteret de vigtigste arbejdsopgaver ind, så kommer farmor, mormor og morfar også lidt på banen.

Men alt i alt, så hygger vi, griner og oplever. Min lille pige!

Gæs, søbad, båd og legeplads

Vi har været på tur rundt i byen, gået tur ved mormorstranden og sydstranden, gåserepublikken, søbadet, legepladsen og så har vi været oppe og kigge på børnehaven udefra, så hun ligesom ved hvad der skal ske. Hver formiddag tager vi ned på den lokale legeplads mellem den nye og gamle havn, som ligger LIGE ned til vandet, hvor vi gynger, rutsjer og hopper på trampolin. Se lige en udsigt på billedet her ovenfor hvor Frida gynger, havudsigt fra legepladsen. Dét kan altså virkelig noget skulle jeg hilse at sige. Vi bliver rusket godt igennem af al den friske luft, så Frida sover fantastisk eftermiddagslur (og i det hele taget godt om natten).

Og nu skal I høre noget kært. Vi fået en ny ven dernede, som kommer og hilser på os hver dag; en lille hvid and. Jeg har vist den på min Insta story. Den kommer helt tæt på os, så den snakker Frida med mens vi gynger og rutsjer. SÅ utrolig hyggeligt! Og i går formiddags inden legeplads var vi nede ved den gamle havn, for at se Fridas farfar få taget sin båd op. Han har nemlig båd, så det skulle vi jo selvfølgelig ned og se. Meget stort for sådan en lille størrelse. Det er virkelig dejligt at vi har så meget at lave udendørs i naturen, så det hele ikke foregår blandt flyttekasser og kaos. Selvom vi ikke er heeeelt på plads i huset, og mangler helt utrolig mange ting, så føles det bare SÅ rigtigt.

Vi er her, endelig hjemme. Og det føles virkelig som hjem, og vi har på intet tidspunkt savnet lejligheden den sidste uges tid. Vi kan åbne terrassedøren direkte ud til terrasse og have, og Frida kan bare fise ud og ind som det passer hende, uden at vi skal “holde øje” med hende. Vejret disse dage spiller naturligvis også en stor rolle, for hold k*** det er lækkert at sidde med sin kaffe ude på terrassen med solen lige i fjæset mens barnet tegner med kridt på fliserne.

Det vi ikke når i dag, det når vi i morgen!

Vi har nu boet her i en uges tid og vi elsker det virkelig allerede. Trods flyttekasser over alt, ufærdige paneler, manglende dørkarme, et ufærdigt køkken (vi mangler stadig bordplade, vask og vandhane, fliser på væggen) osv. så er vi ved godt mod.

Vi forsøger at holde hovedet koldt og få det bedste ud af det. Det nytter jo ikke rigtigt at stresse over det, det bliver det sgu kun værre af. Vi når det vi når, og det vi ikke når i dag.. ja, det når vi (måske) i morgen.. eller dagen efter. Vi ved bare at vi skal have tømt flyttekasserne indenfor 4 uger, for der skal de returneres (eller dvs. de bliver afhentet her). Heldigvis har vi selv 10 flyttekasser, hvor nogle af sagerne kan flyttes over i, og så må vi opbevare dem i bryggerset indtil det bliver lavet.

De næste store projekter er allerede søsat!

Ja. Vi har et stort bryggers, med indgang fra gården, som også skal laves. Der skal laves vådrumssikring, lægges fliser, sættes skabe op og så skal vi have købt os en vaskemaskine og tørretumbler til vores vaskesøjle. Nogen der kan anbefale en god vaskemaskine OG tørretumbler?

Nåja.. Og så er vi også gået i gang med haven allerede også. Eller dvs. det er Mads og hans gode folk. Her skal lægges rullegræs, plantes et træ og der skal laves terrasse til sommer. Jeg er dog mest til en stenterrase, det synes jeg er så hyggeligt og “baggårdsagtigt”, men det bliver nok en træterrasse. Men meget mere om det på et andet tidspunkt.. Alt til sin tid.

Vigtigst af alt lige nu… Vi er hjemme! ♡

P.S. Vi er endelige blevet ægte HUSfolk. Jeg er blevet en ægte HAUSfrau nu. Haha! Get it? Eller som Lasse sagde; nu er du en rigtig HUStru og jeg er en HUSBond. Haha!! Ok, vi finder selv ud..

LÆG EN KOMMENTAR