READING

En elefant i marmor og en tur i sygdomskarrusellen

En elefant i marmor og en tur i sygdomskarrusellen

Min lille pige er blevet forkælet. Jeg har købt en bObles elefant til hende, den i grå marmorprint. Hun synes den er det sjoveste i verden. Kravler op og ned, står og klapper den på ryggen og griner højt som en skurk. Vi har haft den vendt på ryggen, så hun kune sidde og gynge i den. Med stor fornøjelse! 

Hun har dog været syg on/off den sidste måned, desværre. Med diverse vuggestuesyndromer, og vi fortsætter lidt endnu i sygdomskarrusellen; først standard forkølelse, så øjenbetændelse, dernæst mellemørebetændelse og NU er vi så ramt af skoldkopper en eller anden virus, som åbenbart giver skoldkop-lignende udslæt.

Jeg hentede Frida fra vugger igår, og om eftermiddagen begyndte de første røde pletter at vise sine spor. Her til morgen er det kun blevet værre, og er nu OVER ALT! Ej, men det stopper jo aldrig det sygdomsræs. Hun er heldigvis ved godt mod og højt humør. Lasse kører afsted på kanotur med drengene, deres årlige tur. Det er jo så fint, og de skal bare hygge sig… meeeeen må ærligt indrømme, at jeg ikke helt kan overskue en hel weekend alene med barn syg. Meeeen mon ikke vi to tøser klarer den, det tror jeg. Nu tager vi lige et smut til lægen senere, vores læge ville gerne se hende, da hun var på ferie da hun havde mellemørebetændelse. Så bare lige for god ordens skyld. Det synes jeg nu er rart nok! Trygt. Update: Lægen troede det var skoldkopper, men prøven viste det “bare” var en virus! Øv. Nu håbede vi lige vi kunne krydse den af.

Sygdom kræver lidt ekstra, og derfor synes jeg hun skulle have lidt nyt at lege med. Vi har egentlig ikke særlig meget legetøj og sådan, vi prøver at begrænse det lidt, for hun bliver hurtigt træt af de ting hun har. Men bObles kan noget andet, de kan bruges længe og hjælper så fint rent motorisk, er blød og sjove. Jeg kan se på min niece på 5,5 at hun stadig er glad for sine bObles ting.

Derfor turde jeg godt købe den fine elefant, som faktisk er hendes første bObles-dyr. Jeg ser det som et rigtig godt køb, som hun kan bruge længe. En slags investering, kan man vel næsten kalde det. Selvom den formentlig ikke kommer til at give et økonomisk afkast, så kommer den højst sandsynligt til at skabe fordel i fremtiden. Så ja, en investering! Næste bObles investering bliver den høje fisk, i enten grøn eller rosa marmor, den lille lyserøde fisk eller måske en af de mange farverige donuts.

Kan du mon anbefale et godt og sjovt bOblesdyr? Måske har du erfaring med bObles?
God weekend!


RELATED POST

  1. Trine

    6 august

    Rullebrætet! Det er ultimativt den bobles vores børn i familien har brugt mest, både vores egne på hhv 1 og 2 men også alle fætre og kusiner i alderen 3 – 12. Dét er en investering 👌🏼

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven