All posts filed under: Livsstil

Flad for en 5’er, papkassehuler, flytterod og kærestesavn

Jeg har været hjemme med Frida et par dage, og får ærligt ikke præsteret meget andet end at være mor. Hun har haft noget øjenbetændelse, nældefeber og feber. Vi har været frem og tilbage mellem lægen og apoteket disse dage. Hun har været ekstra pjevset, og det eneste der har virket har været Baby Shark på “jutuuuub”. “Baby sjak du du du baby skjak du du du…” Hvis jeg skal høre den sang én gang mere, så river jeg fanme hovedet af mig selv! Hold kæft den er træls. Men ak! Barnet elsker den, hun står og laver haj-mund fagter med hænder og arme, tramper med benene og griner. Så i med ørerpropperne hos mig, for det kan jeg jo heller ikke stå for! Bare det mindste smil hos hende, så er jeg glad. Om TO UGER sker det! Vi har bygget hule af flyttekasserne, sunget “Baby shark” 1000 gange, været ude og gå, været på legeplads, handlet (kommer IKKE til at savne at skulle op til 4. sal med både bleer, poser og barn …

Økologiske treats til den søde sult

{reklame/modtaget i gave til test} Jeg er i gang med at prøve noget nyt. Jeg har nemlig fået lov til at teste nogle forskellige bokse fra Better Box. Jeg er ikke blevet kompenseret på nogen anden måde og indlægget her står helt for egen regning. Men jeg er ret så begejstret for disse gode, økologiske og overvejende sunde treats, derfor vil jeg gerne dele det med dig. Måske du ikke har prøvet dem? Better Box gør det nemt for dig hjemme i stuen at vælge bæredygtigt, når du vil have stillet den søde sult. De har lavet 6 forskellige bokse fyldt med lækkerier, som man kan bestille som abonnement-box. Better Box har håndplukket og valgt ud af både veganske, glutenfri, økologiske og biodynamiske treats. Kort sagt! Du får en månedlig boks fyldt med sunde(re) snacks, chokolade og “slik”. Jeg er en kæmpe snackgris, det må jeg bare indrømme, men jeg køber altid de samme snacks. Her giver BetterBox mig mulighed for at prøve nogle små treats, som jeg måske ikke selv ville have valgt eller, …

13 ting jeg glæder mig til, ved at skulle bo i hus fremfor lejlighed

Der er i dag præcis to måneder til vi skal være ude af lejligheden! Det går stærkt nu. Og ved du hvad? Jeg glæder mig helt ufatteligt meget til at flytte i hus efterhånden. Det er der flere grunde til. Lige så meget, som jeg elsker det pulserende byliv med alting tæt på, er der også bare rigtig mange ting som jeg glæder mig til at komme væk fra. Jeg har fundet flere ting jeg glæder mig til, ved at skulle bo i hus fremfor at bo i lejlighed inde i byen. Nogle af punkterne er måske lidt skøre, men næsten hver dag er der et eller andet jeg irriterer mig over ved at bo i lejlighed på fjerde sal uden elevator, som bare bliver SÅ meget nemmere i hus nede på landjorden. Ha! Måske er det også fordi vi nærmer os indflytning og jeg så småt er ved at indstille mig på huslivet i provinsen, at jeg sådan går og irriterer mig over ting, jeg ikke ellers har irriteret mig over før. Nu skal …

Det uredigerede virkelige hjem

For noget tid siden postede jeg nedenstående billede på min Instagram profil. Jeg havde, ærligt, ikke regnet med at det ville få så mange likes og kommentarer med på vejen. For det er jo bare… rod! Det var ikke min intention med billedet at høste mange likes eller kommentarer, for det var virkelig bare et “insta moment” taget lige dér i øjeblikket. Flere af jer kommenterede på det, bl.a. med følgende; “Hurra for realistisk hverdagskaos!”, “KÆMPE fan af det billede!!”, “Tak for et uperfekt billede!”, “Et levende hjem ser det ud til!”…og mange mange flere! Jeg elsker når I engagerer jer på mine kanaler, uanset billede eller emner. Men jeg blev alligevel overrasket over hvor mange der faktisk syntes godt om mit hverdagskaos. Er vi blevet trætte af det opstillede? Det pæne? Det perfekte? Det polerede?  Det redigerede hjem? Bor du altid så pænt? NEEEEEEJ! Sådan her ser der ud 80% af tiden herhjemme! Måske nærmere 85%. Og jeg vil sige det sådan; Vi bor overordnet pænt og ryddeligt, men langt de fleste dage er …

Mere kulør på tilværelsen

Jeg har altid været ret neutral i farverne hvad gælder min garderobe. Sort, hvid og grå… måske lidt beige og mørkeblåt har sneget sig ind også. Den stil elsker jeg, og det er da også 80% af min garderobe, stadig. Men jeg vil virkelig gerne blive bedre til det der med farver. Jeg vil gerne have flere farver til tilværelsen, for det gør mig så glad! Når jeg ser andre mennesker i farver smiler jeg altid, for det lyser sådan op. Og er der noget jeg særligt har brug for med januar blues og flade batterier, så er det i den grad at smile. Det har en terapeutisk effekt på mig at smile, og det tror jeg egentlig det har for de fleste. Det løfter min sindsstemning! Livet er i farver! Særligt sådan en som Louise synes jeg er helt vildt inspirerende at følge. Særligt på instagram nyder jeg godt af hendes farvefine univers. Ikke alene bor hun lækkert, men hun har altså også et godt øje for farver, mønstre og sammensætninger. Det er SÅ inspirerende! Og …

Januar blues & flade batterier

Jeg er træt. Sådan ægte januar-træt! Synes det har været ualmindeligt svært at komme i omdrejninger efter nytåret og lang juleferie. Som om batterierne er helt tømte, flade. Der er intet tilbage. Og jeg kan ikke finde de nye frem. De ligger der et sted, men bare det at skulle finde dem og sætte dem i er uoverskueligt. Gab! Jeg har masser af ting på to-do listen, masser af gøremål, huslige sager der skal ordnes (især inden vi flytter om under 2,5 mdr!), samarbejder og fotojobs, Jeg elsker mit arbejde, ingen tvivl om det. Men lige for tiden er jeg bare en sløv banan. Sådan nogle dage er der jo, det ved jeg. Men det er som om, at de der få dage har varet en uge for meget og det trækker altså tænder ud. Al overskud har forladt min krop. Sådan føles det! Mine øjne kan dårligt åbne om morgenen, jeg går rundt i sneglefart, er næsten gået helt i stå, som om fødderne er limet fast til gulvet mens jeg står og råber …

Glæden ved en analog kalender

/reklame/ Der er intet som cremefarvede tomme sider i en analog papirkalender. Og det kan en hvid side på det store internet altså ikke slå. Ikke i min verden! Selvom jeg elsker den digitale verden, skribler jeg stadig løs i det nussede papirunivers. Der sænker sig en særlig ro når jeg tager fat i pennen, og jeg husker bedre alle de ting jeg skal når jeg først har ført dem ned på papir. Da jeg var yngre havde den famøse Mayland-kalender. Du ved, den der hvor man kunne lave sin egen forside, rive den lille dagsslip af hver side når dagen var omme, hvor man byttede kalendre og skrev i hinandens små papirbøger og hvor man tegnede på livet løs. Dengang tegnede jeg mest. Ha! I dag har jeg brug for en kalender der er mere simpel, mere praktisk og mere overskuelig – mere voksen. Et sted hvor jeg kan nedfælde mine mange daglige gøremål. IGEN i år skriver jeg løs i den fine kalender, som Atelier Aarhus står bag. De har nemlig formået at …

Mine nye briller!

(reklame: brillerne er modtaget i gave) Jeg har fået nye briller. Endelig! Jeg har længe været på udkig efter nogle nye briller. Og nu har jeg endelig fået mig nogle nye. I er helt utroligt mange der spørger ind til dem, så derfor tænkte jeg at et indlæg om dem var på sin plads. Jeg har jo allerede et par briller, men de er efterhånden et par år gamle. Og de agerer en smule “taskebrille”, som jeg kalder dem. Du ved, dem der bare ligger og flyder i tasken. Har ikke været alt for god til at passe på dem. Åh! De er blevet en anelse ridsede. Dumt. Men de dur stadig lidt. Men jeg altså været på jagt efter et nyt par briller i en rum tid. Jeg kunne bare have købt de samme, for de fungerer jo fint og klæder mig, synes jeg. Men det er faktisk bare en læsebrille, hvor jeg har fået sat egen styrke i. Men jeg ville gerne have et par rigtige voksen-briller og noget andet, så jeg har …

Skal Frida være storesøster?

Frida skal være storesøster… bare ikke lige nu! Hehe.. Jeg er ikke gravid, men har til gengæld taget lige rigeligt på her på det seneste (damn it!) og det har altså fået enkelte omkring mig til at tro alt muligt. Haha! Der var sågar en der for nyligt skrev en privat besked på Instagram, hvor hun spurgte direkte om jeg mon var gravid? Hun synes nemlig, trods oktober-måned og lag-på-lag sæson, at jeg så lidt for boxy og “strålende” ud. Ha! Tak, sødt. Eller? Må vidst hellere holde lidt igen med juleslikket. Satans! Oh well.. Frida skal da forhåbentligt være storesøster på et tidspunkt. Vi vil da smadder gerne have et barn mere, måske flere børn. Hvem ved? Men lige nu, der har vi det faktisk rigtig godt med bare at være os tre. Det hele er så nemt, og jeg kan slet ikke forestille mig at dele min kærlighed ud til flere børn, end hende lige nu. Jeg (vi) nyder hende og vores tresomhed lige præcis som den er lige nu. Frida er 2,5 …

Hverdagens bling!

Se lige venner.. mine nye smukke baroque perleøreringe fra KRYH Jewelry. Er de ikke bare fine? Jeg kommer til at have dem på til samtlige fester fremover. Ha! Jeg er tosset med dem. Perfekte til det vinterbryllup vi skal til her i starten af december i Holland, eller til julens mange fester eller bare til hverdag med en stor strik, jeans og støvler. Sådan helt loose men lige med det der hverdagsbling til. Det kan altså noget at man lige tilføjer lidt glam i hverdagen. Nogle har røde læber, jeg bruger smykker som mit hverdagsglam. Jeg ligner nemlig en idiot med røde læber. Ha! Men smykker.. det kan noget. Jeg er typen der bruger mine ting. Jeg gemmer hverken tøj eller smykker til særlige begivenheder. Altså.. jeg bruger det også til særlige begivenheder. Men jeg bruger det altså også til hverdag. Nok nærmere mest til hverdag. Hver dag er en fest Det må være en “gammel” ting det der med at bruge ens særlige ting til specielle begivenheder. Min mor gør det fx med hendes fine …

Smykker med en særlig betydning

/ annonce / Jeg har en særlig svaghed for smykker. Alle slags smykker. Jeg synes det giver så meget karakter og personlighed, og en smykkesamling er meget mere end blot guld, sølv og ædelstene. Det er din egen personlige historie, et kært minde og noget man lægger sine følelser i. For mig er det vigtigt med ærligt design, godt håndværk og ægte kvalitet når vi snakker om smykker. Der findes mange typer smykker, men dem jeg holder allermest af, er dem i ædle metaller, rene metaller hele vejen igennem. Det er, som om deres kraft er lidt stærkere. De er tungere, ikke bare i vægt, men også i betydning. Selvom jeg også har op til flere “trend smykker” der følger trends på samme måde som sko og tasker, så holder jeg nu allermest af de helt ægte af slagsen. Moden skifter og forsvinder hurtigt igen. Men stil er langvarig. Som den gode Coco Chanel sagde det “Fashion changes, but style endures”.  Jeg holder også meget af smykker der har en historie med sig, et minde. De smykker du får som …

Status på mit forløb med Invisalign, svar på jeres spørgsmål + før/efter billeder

reklame for Smiledesigns Der er egentlig ikke så mange der lige ved det, men jeg har igennem de sidste par år haft bøjle på tænderne. Det er ikke en almindelige togskinne-bøjle, som man normalt kender dem. Jeg skrev faktisk dette indlæg tilbage i maj 2016 (og inden jeg blev mor, viiiildt!) om at jeg nu havde fået bøjle. Men der er kommet mange nye læsere til domænet siden 2016, så tænkte det var på tide med en lille update. Nu er der nemlig snart gået 2,5 år og jeg har dem stadig på, men mit forløb er meget snart færdigt. Yes! Det glæder jeg mig altså til. Jeg får helt utroligt mange spørgsmål omkring mine bøjler, så jeg tænkte at samle det hele i dette indlæg med mange af jeres spørgsmål. Jeg vil selvfølgelig også vise jer før/efter billeder samt den 3D scanning jeg fik lavet, for det er der også enormt stor efterspørgsel på. Der er sket helt utroligt meget på de 2,5 år men nu er jeg også ved at være færdig med det her forløb rent …

24 tips der booster din motivation til at komme afsted til træning

Jeg har ikke trænet eller løbet i noget der ligner to måneder. I går var så dagen, hvor jeg kom afsted på en løbetur. Puuuh, det var altså hårdt. Det blev til små 3 km på godt en halv time. Jeg plejer at kunne løbe 5 km på den tid. Ikke fordi jeg egentligt går særlig meget op i den slags med tid og distance. For mig er det altid en sejr bare at komme ud af døren, for når jeg først er ude af døren og i træningstøjet, så får jeg rent faktisk trænet. Men det er jo meget skægt at sammenligne og  se, hvordan man bliver bedre og bedre både i tid og distance som træningen skrider frem ad. Men seriøst.. Jeg skal virkelig i gang med det træning igen, for alvor. Jeg har gerne ville begynde at løbe igen (igen igen igen igen), men jeg var allerede helt opgivende inden jeg var nået ud af døren. Jeg stod op, hoppede i tøjet med det samme og havde sagt til min mand at …

Tanker om at flytte fra storby til provins: Kan jeg?

I dag har været en lidt underlig dag. Vi har nemlig haft besøg af en ejendomsmægler, og der kommer endnu en i morgen. Det begynder efterhånden at blive virkeligt, det der med at vi skal flytte.. på et tidspunkt, inden længe. Altså.. forstå mig ret. Jeg glæder mig helt vildt til at vi skal flytte ind i vores nye hus, når det er renoveret færdigt og alt det. Vi forventer at det står færdigt indenfor de næste 6 måneder (+/- selvfølgelig. Ha!) Gisp! Gisp fordi tanken om at flytte alligevel gør mig lidt vemodig og bange. Det der med at vi rent faktisk skal sælge vores lejlighed er altså en mærkelig størrelse. Det er jo vores hjem for syv Søren. Vores base. Vores trygge og vante rammer. Nåja, og så er det jo Fridas første hjem! Ikke fordi jeg egentlig ved om hun vil kunne huske det, som sådan. Men stadig. Det er jo her vi rigtig er blevet voksne samme, blevet gift, fået barn og gået selvstændig begge to. Her Frida har taget sine første skridt, …