All posts filed under: Planter & grønne glæder

Bring sommeren indenfor med en farvefin blomsterkombi

Friske og farvefine blomster gør mig altid glad, og jeg ser ethvert snit til at købe dem. Jeg blev fristet på vores gåtur igår, efter vi havde været til lægen med Frida og sagt farvel-og-god-kano-tur til Lasse. På vejen hjem trillede vi nemlig et smut forbi Torvehallerne. Her lod jeg mig lokke af disse tre bundter blomster hos min lokale blomsterpusher Stalks & Roots. Små syrenfarvede nelliker, sommerlige bærgrene og den sidste kan jeg ikke huske hvad hedder, men fin er den i farve og form. Jeg faldt pladask for de skønne røde og pink nuancer, og købte dem med det vuns på fælleskortet. “Tak for blomster, skat!” Et trick en veninde har lært mig. Haha! Nu pynter de så fint på spisebordet og spreder sommerlige dufte rundt i hytten. Perfekt med lidt sommer indenfor, når nu sommervejret udenfor driller lidt. Rigtig god lørdag til dig!

En nem plante til hjemmet: “Bloggerplanten”

Uh, den famøse bloggerplante. Den er jo her, der og alle vegne. Den er ikke til at komme uden om. Men den dekorative plante har faktisk et rigtigt navn: Monstera Deliciosa. Monstera-hva-for-noget? Haha.. den går også under navnet Fingerfilodendron, men kendes nok bedst som “bloggerplanten”, efterhånden. Monstea-bla-bla og Fingerfilo-bla-bla er lidt svære at huske i daglig tale. Det er en af de mest populære stueplanter med sine dekorativt hullede og fligede blade. Planten vokser hurtigt, men den er nem at holde nede ved at plukke nogle stilke af fra tid til anden, og stille vaser med vand. De holder gerne 2-3 måneder sådanne afplukkede blade/stilke, hvis man skifter vandet jævnligt. Den smukke plante har i løbet af de seneste år fået en masse opmærksomhed fra både boligmagasiner, bloggere og indretningsarkitekter, som har brugt den i stor stil. Man skal derfor have gjort sig umage, hvis man har overset den retro plante i løbet af det sidste år. Det er jo ikke for sjov den også går under navnet “bloggerplanten”! 🙂 Se fx her hvordan blogger Emily Salomon …

En nem plante til hjemmet: Paradistræ

I dag vil jeg tale lidt om denne type smukke træ. Træet er almindeligt kendt under navnet paradistræ eller pengetræ, men har også kaldenavne som Jadeplante, venskabstræ og heldig plante. På latin hedder træet Crassula Ovata. Her i indlægget vil jeg dog omtale træet som ‘paradistræ’. Paradistræet er en sukkulentplante med små lyserøde eller hvide blomster. Det stammer fra Sydafrika og Mozambique, og er almindelig som stueplante på verdensplan. I hjemlandet Sydafrika kan udendørs paradistræer blive helt op til 2,7 meter høje, og træet kan tåle temperaturer på mellem 0 °C og 30 °C. Læs også: En nem plante til hjemmet: Aloe Vera Bladene er tykke, skinnende og glatte. Bladene har den smukkeste jadegrønne farve (deraf kaldenavnet jadeplante) selv om nogle kan synes at være mere gul-grønne. Nogle sorter kan udvikle et rødligt skær på kanterne af bladene, når de udsættes for høje niveauer af sollys, men det betyder kun at træet af har det godt. Hvis man passer sit træ godt og det står under de rette betingelser, kan træet få små hvide eller lyserøde stjerne-lignende blomster i det tidlige forår. …

En nem plante til hjemmet: Aloe Vera

Aloe Vera er efterhånden en gammel kending. Om ikke som plante, så fra diverse hudplejeprodukter. Aloe Vera anvendes i mange hudplejeprodukter, bl.a. aftersun – det har nemlig en kølende og lægelig virkning på huden. Samtidig har Aloe Vera en vigtig bonuseffekt: Den renser luften for flere skadelige stoffer, der findes i vores boliger. Og det er ikke bare noget jeg finder på. Det amerikanske rumforskningsinstituttet NASA har nemlig nøje undersøgt en bred vifte af planter for deres evner til at rense luften, herunder Aloe Vera. Man kan derfor roligt have Aloe Vera hjemme i stuen eller soveværelset. Og ved du hvad? Så er den tilmed virkelig nem at holde. Yay! Nem at passe og kræver ikke ret meget vand. Faktisk må den meget gerne tørre ud mellem vandingerne. Den ideelle plante til dem som glemmer at vande. Læs også: Dyrk dit eget avocadotræ Aloe Vera er en spændende og dekorativ plante til boligen. Vi har vores stående i soveværelset, da den efter sigende skulle være god til at producere sund og renset ilt dér, hvor den stilfærdigt står og ånder. Aloe Vera er en …

Mit næste plantekøb

Tjek lige den her vanvittigt smukke og nærmest kunstneriske plante. Den går under navnet Calathea Orbifolia og må siges at være efterfølgeren til den populære “bloggerplante” Monstera. Den er her, der og allevegne. Både i blogland, på instagram, på Pinterest und so weiter. Dens skulpturelle og store blade er jo også sååååå fine. Sådan én må jeg have fingrene i. Måske ikke sååå smart med en lille baby, meeeeen Frida hverken kravler eller går endnu, så den tid den sorg. Hehe.. Nogen der har set den et sted i København eller omegn? photo credit: HERZ&BLUT

Skræddersy din egen altankasse

Har du en altan eller have, og elsker du at pryde den med grønne finheder? Så skal du læse med her. Hvis jeg havde en altan (det får vi dog forhååååbentligt snart), så ville jeg nemlig benytte mig af dette geniale koncept fra Greenify. Men har man ingen altan, kan man nu alligevel godt gøre brug af Greenify, for man kan også købe ganske almindelige planter, plantetilbehør, krukker og meget andet grønt plantelir i planteshoppen, og også få disse leveret til døren.  Hos Greenify hersker et brændende ønske om at gøre de danske hjem lidt grønnere. De synes,at friske krydderurter og planter fortjener mere end en blot plads i køleskabet, eller i en kedelig pose fra supermarkedet. Et koncept der passer perfekt ind i nutidens travle hverdag, der ikke efterlader meget overskud til at turnere rundt til forskellige planteskoler efterfulgt af timers forberedelse og plantning. Greenify er nemlig et særligt grønt mekka, hvor sæsonens blomster, planter og urter er dyrket efter økologiske principper i Holbæk og leveres færdigplantet i grønne, glædelige nuancer.  Det hele foregår online, og du …

Indoor gardening

IKEA har for nyligt introduceret indendørs, jordløs dyrkning – et nyt sortiment af produkter til din indendørs have. Vælg imellem 18 forskellige frø – fra basilikum til pak choi – og se det spire og gro! Men hvordan hulan fungerer det? Jordløs dyrkning er ganske enkelt dyrkning af planter i vand uden jord. Når du tilsætter næring og det rigtige lys, kan du få din egen have, selv om du kun har lidt plads… og det kan også lade sig gøre om vinteren. Smart, ik? Har du børn, er jeg sikker på, de vil elske at skabe deres egen lille have – som skal passes og plejes, og med tiden spises.  Et lille hyggeligt og grønt projekt, for både store og små. Find hele sortimentet her. This May, IKEA is introducing an indoor gardening series that lets you grow your own tasty lettuce and herbs in water. Developed in collaboration with agricultural scientists in Sweden, KRYDDA/VÄXER series includes everything you need to get sprouting and keep your garden growing – even in the winter! How …

MY AVOCADOTREE: 1 year & 2 months old

En lille update på, hvordan det går med mit lille avocadotræ projekt. Mit ‘lille’ avocadotræ er nemlig ikke så lille mere. Tilbage i marts måned 2015 plantede jeg en avocadokerne, hvor jeg samtidig lavede denne DIY-guide til, hvordan man nemt kan dyrke sit eget avocadotræ – og her 1 år og 2 måneder efter ser det altså sådan ud. Stort, grønt og smukt. Efter stenen begyndte at spire, og det første skud var sprunget ud plantede jeg træet i jord. Efterfølgende har det stået i lys og vandet jævnligt. Jorden har jeg holdt fugtig under hele processen, for sådan en bandit skal have godt med væske. Mit træ er lidt over 1 meter højt nu, ret fascinerende.   Er der nogen af Jer, som også er i gang med at dyrke jeres eget avocadotræ? A quick update on how things are going with my little avocado tree which is not so small anymore. Back in March 2015, I made this DIY-guide on how to grow your own avocado tree – and here 1 year and 2 months after my avocado tree looks like …

PUT YOUR PLANTS IN A BASKET

Jeg har længe ledt efter en fin kurv til min store monstera plante. Jeg har søgt efter den her helt specielle kurv med den lille “fold” på midten og to hanke. Endelig fandt jeg den, og her er den så! Kurven er fremstillet af bastreb med naturlig finish. Kurven er sækket og har to håndtag så den let kan bæres eller hænges op. Kom din store plante ned i den, og giv dit plante et helt nyt look. Jeg synes det ser så vildt sejt ud, fremfor bare at have planterne i almindelige potter. Altså, nu behøver man jo ikke købe kurve til alle ens planter, men en enkelt kurv eller to synes jeg er virkelig fint. Det giver noget varme og personlighed, og så er kontrasten mellem det grønne og det naturlige materiale simpelthen så pæn. Kurven kan naturligvis anvendes til mange forskellige ting udover til planter, for eksempel som opbevaring af tøj, aviser, legetøj eller som vasketøjskurv. Find kurven online her. For a long time I have been looking for a nice basket for my big monstera …

Nyt online blomsterkoncept

Interflora har idag lanceret deres nye blomsterunivers POSY by Interflora. Navnet POSY betyder “lille samling blomster”, og det er akkurat, hvad man får hos POSY by Interflora. Man kan vælge mellem tre forskellige typer af buketter: Den viltre ”Mark style”, den romantiske ”Poetic” og den simple ”Nordic Chic”. POSY’s blomsterunivers er nordisk, friskt og lyst. Udvalget er baseret på, at du kan vælge en stilart, der passer til din personlige indretning og stil. Alle buketter findes i tre forskellige størrelser; small, medium og large. Man kan både bestille enkelte buketter og faste leveringer af blomster på abonnement – eksempelvis ugentligt, hver 14. dag eller en gang om måneden, og kan falde på netop den ugedag man selv ønsker – altid med levering lige til døren. Prisen for en buket er 199 kr. for den lille, 249 kr. for den lidt større og 299 kr. for den store – og det inkluderer alt. Lige fra blomster, til stilren indpakning, personligt kort og levering til døren over alt i Danmark. Besøg POSY’s online blomsterunivers her.  NORDIC CHIC Lyse, nordiske og meget årstidsbestemte buketter. …

My avocado tree: 8 months old

Jeg tænkte, at det var ved at være på tide med en lille opdatering omkring mit avocadotræ projekt. Her i november måned er det nemlig 8 måneder siden jeg startede projektet. I kan læse meget mere om, hvordan man planter et avocaotræ her. Det er med at have rigeligt med tålmodighed under hele projektet, for det tager virkelig lang tid. Jeg plantede 3 sten, hvoraf én af stenene altså er blevet til ovenstående fine lille træ. Jeg synes det er SÅ fint. Jeg plantede mit træ i jord efter det skød de første små blade. Jeg har plantet det halvt i jord som I kan se, og det fungerer rigtig fint. Jeg vander det jævnligt, så det hele tiden er fugtigt. Det skyder bare nu. Jeg har fået tippet, at man kan nipper de små blade af når de begynder at poppe frem, for så skulle stammen efter sigende blive tykkere hurtigere. Jeg synes der er hold i det, det har ihvertfald virket her. Der kommer flere og flere blade nu, uge for uge. Bladene er store og smukke, …

Oohh, a curly paperpot cover

“Oohh! Okay! Aha! Hold da op, kan det virkelig lade sig gøre?“ Reaktionerne er mange på Lübech Livings “Oohh kollektion” bestående af krukker, fade, vaser, lysestager, potteskjulere m.m. ‘Oohh kollektionen’ er inspireret af naturen og miljøet og ikke mindst af, hvilke genbrugsmaterialer som er tilgængelige. Oohh er skabt til at overraske og inspirere kunderne, og til at frembringe kundernes “Oohh”-reaktion. Første gang jeg stod med potteskjuleren i hånden, fløj der også et ‘Oohh’ ud af munden på mig. For materialet er virkelig lækkert, og man bliver faktisk ret overrasket over, hvor lækkert papir rent faktisk kan føles. Potteskjuleren er en fantastisk kombination af materialer. Vi kender det som vokspapir eller fedtpapir. En helt speciel type kraftigt papir, naturligvis genbrug. Behandlet med naturlig gummi og derfor 100% vandtæt. Bunden er fremstillet af smukt mahogni genbrugstræ fra møbelindustrien på Sri Lanka, og netop kombinationen af papir og træ er gennemgående og tydelig i Oohh kollektionen. Potternes krøllede look sætter prikken over i’et, og giver et helt unikt udtryk. Jeg købte min skjuler for nogle år tilbage gennem Gittes lækre og vanedannende webshop Objetcs & Use. Potteskjuleren …

Plantetrend: Ny kaktusbutik i København

Den er grøn, den er levende og den er smuk – og den er på ingen måder til at komme uden om! Det er selvfølgelig plantetrenden jeg snakker om. Går du bare en lille smule op i din boligindretning, har du helt sikkert allerede en kaktus og sukkulent stående i dit hjem – med garanti flere endnu. Planter i indretningen er hottere end nogensinde før, særligt kaktusser og sukkulenter! De to plantetyper er skuplturelle og æstetiske i udtrykket, hvilket gør hver og en til noget helt særligt og unikt. De firnurlige forme, de lange arme og det stikkende ydre får dem til at ligne sjove figurer. Se bare min kaktus på billedet nedenfor. Den ligner en glad lille heppende fyr, med armene i vejret. Jeg bliver så glad af at kigge på den! Til alle Jer planteglade kvinder (og mænd?) har jeg en rigtig god nyhed. Der åbner nemlig en ny konceptbutik i København. KAKTUS KØBENHAVN hedder den. Det er Danmarks første konceptbutik, som sætter fokus på den enorme plantetrend. Bag den kreative og grønne virksomhed står de tre piger, Maja, Gro og Cecilie. …

Status on my avocado tree: 2 months old

Det er 2 måneder siden jeg kastede mig ud mit lille DIY avocado træ projekt. Jeg plantede hele 3 avocadosten, men altså kun 1 sten er blevet til noget. De to andre er røget ud, men jeg har så sidenhen plantet endnu en. Nu har de begge fået labels på, således at jeg kan tjekke deres vokseværk. På to måneder har min første avocadosten altså vokset sig en lang rod på ihvertfald 10 cm. Der er endnu ikke skudt nogle blade, men jeg forventer at det kommer inden længe. Man kan nemlig ane en lillebitte bladsamling i toppen, så det er vidst bare et spørgsmål om tid før de titter frem. Det er altså lidt sjovt at gå og nusse med. Jeg har slet ikke grønne fingre normalt, og går som sådan heller ikke rigtig op i det, men når sådan noget her så endelig lykkedes, så giver det altså lidt mere lyst og mod til at fortsætte. Jeg lover at holde jer opdateret med mit lille grønne projekt her. Er der mon nogle af jer der er …