READING

Drømmen om hus og et måske snarligt farvel til bye...

Drømmen om hus og et måske snarligt farvel til byen

Jeg har boet i København siden 2006. Jeg flyttede til Østerbro med min grankusine, hvor vi boede sammen et par år. Vi havde det fedt. Vi gik i byen hver weekend, der var masser af træning og endnu mere kaffeslabberas. I 2012 flyttede Lasse ind (efter vores udlandsophold i Californien), og kort tid efter flyttede vi sammen i en lejlighed i indre by. En hyggelig københavnerlejlighed med mursten og bindingsværk i Fiolstræde. 10 måneder brugte vi på at renovere den så den blev lige, som vi ville have den. Desværre flyttede der også en vandpibebar ind i kælderen og i stueetagen (under os), lå der en græsk restaurant. Det gør den stadig den dag idag. Larmen tog overhånd, og vi kunne ikke overskue det, vi kunne ikke sove. Vi måtte sove med ørepropper i til sidst. Vores hverdag hang slet ikke sammen. Vi fik muligheden for at sælge og rykke lidt længere op ad gaden, i en større lejlighed på 4. sal. Større, flere værelser og bedre planløsning ift. hvis vi ville have børn. Så vi solgte og flyttede!

Her har vi nu boet i 4 år. Vi elsker vores lejlighed. Vi er blevet voksne sammen her, fået barn sammen her og blevet gift mens vi har boet her. Der har været adskillige fester her; nytårsaftener, fødselsdage, polterabender og bunker af rødvinsaftener. Nøj, vi har haft det sjovt og godt. Og vi har det stadig godt her på fjerde sal, med udsigt udover Københavns tage, et spytklat fra Torvehallerne, de grønne parker og søerne. Vi har masser af god plads, og ville sagtens kunne bo her med et barn mere, hvis det skulle være. Her er køkken-alrum, stue, stort badeværelse, soveværelse, børneværelse og kontor samt stor entré. Lige straks er der også både altan og elevator. En drømmelejlighed i byen – tæt på det hele, med det hele.

Men… vi drømmer mere og mere om hus. Vi ønsker et roligt liv, og for os er det ikke længere ideelt at bo i byen. Vi drømmer om at drikke vores morgenkaffe i fred og ro, at kunne åbne helt op, om egen matrikel uden ejerforening, hvor alle skal blive enige om alting før planerne kan føres ud i livet. Vi drømmer om garage, græs mellem tæerne, om at være tæt på vandet og ikke mindst bedsteforældre. Vi er trætte af larm, fulde folk, opkast på hvert gadehjørne, ambulancer/politibiler/brandbiler der suser om ørerne af os herinde i centrum, med høje sirener og udrykning hele tiden. Vi har fået nok.

Efter vi er blevet forældre til Frida, er det som om, det virkelig har prikket til os. Jeg har altid været en storbypige, og det er jeg nu stadig. Jeg elsker byen! Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvad jeg præcis ville og hvad der ville være godt for os. Jeg har som sådan ikke lyst til at bo i et hus med direkte udgang til gaden. Det føler jeg mig faktisk ikke helt tryg ved. Jeg har siden jeg flyttede hjemmefra altid boet højt, på både 1., 2. og 4. sal. Jeg nyder lyset heroppe og trygheden ved at folk ikke bare kan vade ind af døren. Her er der flere døre man skal igennem, før man er helt inde. Det er (en af) fordelen ved lejlighed.

Mit dilemma går på, at jeg er vildt glad for at bo i byen, at bo i lejlighed, at bo tæt på vennerne, at bo tæt på mange arbejdsrelaterede forbindelser. Men samtidig kommer mine behov mindre og mindre i første række, det gør Fridas nemlig. De overruler altså mine behov, til hver en tid. Hverken Lasse eller jeg ønsker at hun skal vokse op og gå i skole herinde, i trafikos, buskaos og larm. Vi ønsker at hun skal vokse op i et roligt og grønt miljø, hvor hun kan cykle til skole uden at vi skal have sved på panden over det. At hun kan tage ned på “baderen” med vennerne om sommeren, at hun kan cykle hjem til farmor når hun har lyst, uden at skulle med tog og bus først, eller være afhængig af at vi skal køre hende i bil. Både Lasse og jeg er vokset op i provinsen, henholdsvis Dragør og Rungsted. Så det ligger os egentlig ret naturligt. 

Jeg vil Frida det bedste. Hun skal have det godt, min Frida. Men jeg kan nu ærligt godt få det lidt stramt over hus-snakken, mest fordi at det spontane for mig ryger. Jeg elsker at jeg bare kan drøne afsted på min cykel ud til veninderne til et glas vin, en biograftur eller bare en gåtur om søerne. Jeg elsker at alt er tæt på, og at jeg ikke er afhængig af en bil eller togkort. For mig er frihed min cykel og mine (gå)ben, ikke en bil, hvor man skal finde parkeringsplads og betale for at holde i byen, ikke kunne nyde et glas vin eller to fordi man er kørende.

Men mine behov kommer bare ikke først længere. Det må jeg bare erkende. Og jeg får ærligt også mere og mere lyst til alt det andet, det der voksenliv; med hus og have, luft og plads til familieliv, børn og leg på vejen, tæt på vand og skov. Med klaprende havelåger, ‘hej’ over stakittet, trampolin i haven, vandkamp, sikker skolevej, masser af børn og masser af liv. Pludselig er dét min drøm det der. Jeg har ellers altid ment, at man sagtens kan have et rigt familieliv på fjerde. Men jeg mærker også begrænsningerne ved det allerede nu, hvor Frida er snart halvandet år, og nu drømmer jeg om mere. På hendes, på mine og på vores vegne.

Vores gode venner har netop købt hus. Et dejligt hus, med den mest fantastiske store udestue, med vinranke og den skønneste have. Med plads til børn, hunde og voksne. Et forstadsliv, men et grønt og roligt et kun 20 min fra byen. Vi var derude forleden og havde naturligvis Frida med. Hun kravlede rundt i haven og legede med de to hunde. Fuglene pippede, man kunne høre lyden af en græsslåmaskine i en af nabohaverne og med et kig til naboen kunne man se den fineste vejrhane, med en smuk ildrød solnedgang som baggrund. Det var i sandhed idyllisk og lige dér, meget misundelsesværdigt. Duften, roen, farverne og haven. Jeg blev, sådan helt oprigtigt, helt misundelig. Dét vil jeg også have; et hus, fred og ro. Græs mellem tæerne.

Samme aften da vi kom hjem til stenbroen, parkerede vi bilen i p-kælderen. Vi kom op på gaden og blev mødt af et brag af larm og fulde mennesker, skrald og smadrede flasker over alt og lugten af opkast og øl. En væmmelig modsætning til det idylliske eventyr vi lige kom fra. Mens vi trillede barnevognen henover de mange brosten, hjem til lejligheden på fjerde, så vi på hinanden og udbrød i kor: “vi skal ud af byen, nu!”

Vi er så klar til flytte.


RELATED POST

  1. Michala

    6 september

    Kom id til os i Hellerup, en klar fordel at man stadig kan cykle ind til byen 🙂

    • Mille Emilie

      7 september

      Det kunne være skønt. Min søster bor også i Hellerup (lige ved mindelunden, tæt på dig faktisk) Dejligt sted! Men priserne er jo temmelig sindssyge derude. Vi kigger lidt forskellige steder, men har et særligt godt øje til et specielt sted 🙂

  2. Melisa

    6 september

    Jeg kan på så mange steder følge dig! Jeg bor ikke så centralt som dig, men har stadig kun 10 minutter til centrum af byen på cykel og jeg elsker at jeg skal bruge 18-20 minutter på at komme på arbejde på Østerbro. Men jeg er selv fra vestamager/ Dragør og har også nydt de grønne omgivelser, frisk luft og letheden i bare at gå udenfor. Min mand er vokset op i byen (samme lejlighed som vi bor i idag), men han er også ved at være træt af fulde grønlændere, støjende mennesker og busser hele natten. Min grænse for at blive hedder 2021 – den sommer hvor min datter skal i skole. Så kan jeg ligesom se en ende på det. Vi bliver mest fordi SU og huskøb ikke går op i en højere enhed – desværre.

    • Mille Emilie

      7 september

      Vi har det på helt samme måde. Vi er helt sikkert også rykket ud af byen når Frida skal starte i skole. Der er jo god tid, og vi har som sådan heller ikke travlt. Men vi er begyndt at kigge os omkring. Faktisk i Dragør bl.a. der er Lasse fra. Jeg er opvokset i nordsjælland, men det siger mig sjovt nok ikke noget, selvom min søster og forældre bor deroppe af. Jeg elsker virkelig Dragør – eneste minus er det offentlige der er ret håbløst derude. Men vi har bil og toget kører næsten (kune næsten) lige til døren. Nu må vi se hvad det bliver og hvor vi ender. Nu er jagten efter hus og det perfekte område da ihvertfald bare gået i gang, og det er jo en start. 🙂

  3. Stine

    6 september

    Det lyder spændende med ‘husjagten’! Er I så begyndt, at undersøge, hvilke byer der kunne være attraktive? Nu hvor I ikke vil alt for langt fra byen?

    Kh Stine

    • Mille Emilie

      7 september

      Hej Stine,
      Det er så spændende, men føles også meget voksent. Haha! Vi undersøger flere steder, men har især en forkærlighed for Dragør. Lasse er derfra og Fridas farmor bor derude plus der faktisk er en del af Lasses gamle venner, der også stadig bor der/kommer meget derude pga. familie. Så det er ret oplagt. Eneste minus i Dragør er det offentlige, som er ret håbløst – desværre. Men det afskrækker os nu ikke, selvom det er ret pres. I bil tager det 20 min ca. På en god dag 15. Jeg er fra nordsjælland, men har faktisk ikke lyst til at rykke derop af. Der er en helt særlig ro i Dragør, synes jeg. Men vi har kigget flere steder. Bagsværd, Lyngby, Roskilde osv. Men nu må vi se hvad det bliver og hvor vi ender.

  4. Pernille

    7 september

    Jeg kan virkelig godt følge dig! Vi er i gang med at bygge hus ude på landet, 30 minutter fra Odense, hvor vi ellers har boet i mange år. Men vi blev virkelig trætte af at bo i lejlighed, larm på gaden i weekenderne (som i byen starter torsdag), mangel på grønne områder med privatliv osv. Så nu flytter vi sgu på landet. Vi er i mellemtiden midlertidigt bosat i en forstad til Odense, imens vi bygger huset, og her 6 måneder efter vi flyttede, fortryder vi det endnu ikke. Den der ro, aaah! 🙂

    • Mille Emilie

      7 september

      Det lyder virkelig dejligt! Skønt med et nybygget hus, så bliver det jo lige som I vil have det. Man vænner sig vel også hurtigt til dér hvor man bor, og omstiller sig vel til det med tiden. For mig handler det bare mest om at jeg/vi ønsker at Frida skal have det godt, selvom vi er glade for byen. Vi er også klar nu! Og ja, larmen er ulidelig efterhånden. Før kunne vi sagtens sove fra det, men når man med et barn ikke sover sååå meget igen, så har man bare brug for ro.

  5. Marie

    7 september

    Jeg elsker at bo i byen, men shit jeg er klar til at flytte ind i det hus, som er på det øverste billede 😮 Hold op, hvor er det grønt og fint! Er det et af dem, som I har kigget på? (Jeg er ikk på boligjagt pt, så vi kommer ikke i budkrig, hvis det er 😉 )

    • Mille Emilie

      7 september

      Haha.. jeg elsker også byen, virkelig. Men kan godt mærke, at jo større Frida bliver, jo mere vil jeg have en have og rolige omgivelser til hende. Billedet er faktisk fra Lyngby Vandrehjem, hvor vi var til bryllup i lørdags. Det var bare SÅ fint. Men jeg ville ELSKE at bo i et hus, der så sådan ud. Det er jo alt for pænt!

  6. Lotte

    7 september

    Same! Jeg elsker at kunne cykle alle steder hen, at der altid er en hyggelig cafe eller mulighed for at gå ud og få en øl på en tirsdag. Men argh, jeg trænger til mere plads og natur! Håber, at jeg snart kan lokke kæresten med væk fra Kbh 🙂

    • Mille Emilie

      7 september

      Har det på samme måde… men naturen, luften og roen hiver virkelig i mig/os. Det er sikkert en tilvænningssag, og når man først er kommet ud kan man sikkert slet ikke holde ud af komme ind igen. Haha!

  7. Heidi

    11 september

    Hej Mille

    Hvor lyder det spændende for jer – jeg vil allerede nu glæde mig til at følge med i indretningen af jeres kommende hus. 🙂 Må jeg spørge, hvad planen er med jeres lejlighed, når/hvis I skal flytte? Min kæreste og jeg kunne meget vel være interesserede – helt fantastisk beliggenhed ift. dét, vi er på udkig efter at få fingrene i om et halv til et helt år, alt efter hvad der opstår af muligheder.

    De bedste hilsner

    Heidi

    • Mille Emilie

      11 september

      Hej Heidi,
      Det er meget spændende ja! Vi holder øje med markedet, men der er ikke så meget lige nu, som falder i vores smag! For småt, for dyrt, for nyt! (Vi vil jo have noget gammelt som vi selv kan fikse).
      Lejligheden bliver sat til salg når tid er, men mon ikke jeg deler det når vi mår dertil. Her er også helt fantastisk! Men prioriteterne med børn er bare lidt anderledes for os nu.

  8. Maria

    14 september

    Åh hvor jeg forstår dig! Vi bor tæt på bygrænsen i et grønt villa kvarter – her er SÅ hyggeligt! Stille… og så mange gode naboer at drikke rosé i solen med, imens ungerne leger op og ned af vejen hvor de løber ind til hinanden.
    Vi kan samtidig cykle ind til byen på 30min og bruger stadig Kbh meget. Vi kan også cykle til strand og Dyrehaven på samme tid, og det er fedt.
    Jeg føler virkelig at vi har fundet en god middelvej!
    Som du skriver, betyder sikker skolevej, at kunne gå sikkert til legekammerater osv, mere og mere jo større børn de bliver.
    Og hvis man ikke har råd til at bo helt tæt på Kbh, så er det stadig muligt at komme hurtigt afsted hvis man trods alt bor tæt på s-tog.
    I vil ikke fortryde at rykke ud, og så findes der masser af skønne mennesker ude i villakvarterene, så de spontane rødvinsaftener stadig kan ske:)

    • Mille Emilie

      14 september

      Hvor lyder det bare hyggeligt og skønt. Tak fordi du lige ville dele jeres lille villavejsliv! Det er nu meget rart at høre at det stadig fungerer 🙂 Nu skal vi bare liiiige finde ud af hvor vi skal bo og i hvilket hus. De hænger jo ikke ligefrem på træerne! Jeg har også bare brug for luft og ro, så kan man tage ind til larmen og menneskemylderet når man trænger… og så hjem til roen igen! Haha..

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven