/ annonce /, DIY
Leave a comment

DIY: Sløjfer af papir



“At dimse”
er en af mine yndlings beskæftigelser, altså hvis man da kan kalde det en ‘beskæftigelse’? Haha! Jeg elsker simpelthen at sidde og dimse, nusse og nørkle med kreative projekter, store som små. Heldigt for mig, var jeg inviteret til den fineste workshop i sidste måned af HP, hvor det var det kreative der stod på programmet. Her fik jeg bl.a. en HP Envy Photo 6232 fotoprinter med hjem, så jeg kunne teste den af yderligere derhjemme.

Og det må jeg altså bare sige, den her printer er seriøst genial! Man opretter nemt forbindelse og kan udskrive direkte fra sin telefon. Så bliver det ikke nemmere. Man kan lave alverdens ting med denne printer foruden bare at printe almindelige ting ud. Se fx hvordan Malene har lavet fine sprællemænd. De er da cute! Det har jeg noteret til min kreative liste. Men tilbage til mit eget lille DIY-projekt, som det skal handle om idag.

Jeg har nemlig lavet disse fine papirssløjfer i fint libertymønster med hjemmelavet sløjfeskabelon, som jeg har printet ud. Er de ikke søde? Skabelonerne findes flere steder online, tag bare et kig på Pinterest, her kan du finde et hav af dem. Jeg har selv tegnet disse, scannet dem ind, tryllet lidt i Photoshop og så printet ud, for så at kunne tegne dem på mine printede mønstre.

Jeg synes de er vildt fine, nemme at lave og så kan man anvende dem til virkelig mange ting. Brug dem fx som pynt på fødselsdagsgaven, brug dem som ophæng i vinduet eller hæng dem op i en ring og brug dem som uro (evt. over dit barns seng), hæng dem på skabet, lim en magnet bagpå som fine sløjfemagneter til køleskabet eller brug dem blot som pynt i hjemmet. Kun fantasien sætter grænsen!

SÅDAN GØR DU:

Jeg har faktisk bare printet libertymønstre ud på almindeligt hvidt A4 papir fra nettet, men man kan bruge lige det mønster eller papir man har lyst til. Nedenfor kan du finde min step-by-step guide til hvordan du selv kan lave dem. Det er egentlig ret simpelt. Scan, klip, print, tegn og klip. Easy!

Det kræver naturligvis en printer til det mønstrede papir (medmindre du selvfølgelig ligger inde med noget mønstret papir i forvejen). Har du ingen printer kan jeg altså varmt anbefale denne HP Envy Photo 6232. Den er altså god.  Og så er det jo smart at jeg aldrig løber tør for blækpatroner, fordi jeg er tilmeldt blæktjenesten HP Instant Ink.

Det er en abonnementsordning der, hvis man er tilmeldt, sørger for at man aldrig løber aldrig tør for blæk! Printeren registrerer altså selv når den er ved at løbe tør for blæk. Dvs. når blækpatronen er ved at være tom sender printeren nemlig en automatisk besked afsted til HP om at man er ved at løbe tør for blæk, og så får man leveret blæk lige til døren. Fanme smart!

Print skabelon og mønster ud, klip skabelonen ud, tegn skabelonen på det mønstrede papir og klip. 

Lim og fold din skabelon til en sløjfe. Et voila!

LÆG EN KOMMENTAR