DIY, VIDEO
Leave a comment

DIY: Påskeæg med blomster og perler

Glædelig påske venner.

Holder I allerede påskeferie? Eller har I lige nogle arbejdsdage endnu? Uanset hvad, så vil jeg da lige ønske jer alle en dejlig påske! Jeg er græsenke disse dage, så den står på arbejde (når tiden tillader det med en næsten-to-årige om benene) og hygge med min Frida.

I anledningen af påsken har jeg været i kreahulen og kreeret fine påskeæg med både papirsblomster og perler. Ser det ikke bare yndigt ud? Jamen altså.. og jeg har filmet hele baduljen til jer, så jeg håber I har lyst til at se min lille påskevideo. Måske det var et lille påskeprojekt I havde lyst til at lave med børnene? Eller måske vil I forære dem til en I holder af?

Alle matrialer, udover saksen, er købt hos Panduro Hobby. For god ordens skyld vil jeg altså lige gøre opmærksom på, at indlægget her ikke er sponsoreret. Jeg har bare en Panduro Hobby som nabo, så det var oplagt at købe hele molevitten dér, når jeg nu alligevel ville være lidt kreativ.

Jeg får ofte beskeder om, at nu skal jeg også huske at skrive det, og det gør jeg sådan set også, når det altså er sponsoreret. Men lige i dette indlæg er det ikke tilfældet. Jeg markere altid altid altid som sponsoreret eller reklame når det er tilfældet. Bare så vi lige har det på plads!

DET SKAL DU BRUGE:

· Flamingoæg
· Ståltråd/vindseltråd
· Saks
· Papirsblomster: hvid og beige og gule nuancer
· Satinbånd, lædersnor eller anden snor
· Perler (kan undlades el. brug evt. en anden farve hvis du har lyst)
· Limpistol og lim

SÅDAN GØR DU: Se hele instruktionen i min video øverst i indlægget.

SKRIV EN KOMMENTAR