{annonce}, DIY
Leave a comment

DIY: Mariehøne invitationer + gratis skabelon

Frida fylder snart to år. TO ÅR! Ej, jeg forstår slet ikke hvor de to år lige blev af. Boom, så gik der lige to år. Ja, hun bliver altså to år her den 1. juni. DET ER SÅ VILDT!

I den anledning har jeg i samarbejde med Panduro Hobby lavet fine fødselsdagsinvitationer. Frida nåede lige akkurat at blive et sommerbarn med sin flotte dato 1. juni 2016, selvom min terminsdato egentlig hed 23. maj 2016. Sommer er for mig lig med solskin, grønt græs og hygge udenfor. Derfor har vi besluttet at holde hendes fødselsdag i en af de næromliggende parker med tæpper på græsset, boller, kaffe, frugt, leg og masser af hygge.

Det skulle invitationerne jo bære præg af. Altså den der sommerstemning, men med et barnligt touch, nu det er en børnefødselsdag. Og hvis der er noget, som  jeg forbinder med sommer og børn, så er det en mariehøne. Derfor besluttede jeg mig for at lave invitationer formet som mariehøns, og som kunne “åbnes” a la en sprællemand. Sødt ik?

Jeg har i den forbindelse været forbi min lokale Panduro Hobby og købt ind til projektet, og jeg har dermed lavet de fineste små mariehøne-kort. Vil du også kaste dig ud i at lave sådan nogle søde mariehøne-kort, så har jeg gjort det nemt for dig og lavet en skabelon til fri afbenyttelse.

Download Mariehøne-skabelonen helt GRATIS lige her.

Hvis du kaster dig ud i projektet kan du endvidere bruge koden SONOMA20, som giver dig -20% af dit køb på Panduro Hobbys webshop. Rabatkoden er gyldig til 15. april og kun til faste priser.

Se med her nedenfor, hvordan jeg har gjort step-by-step.

STEP-BY-STEP GUIDE:

DET SKAL DU BRUGE:

♦︎  Karton: Sort og rødt
♦  Transparent hvidt papir (100 g.) 
♦  Saks
♦  Skriveredskaber: Hvid Sakura ‘Gelly roll’ gel-pen (til at skrive på konvolutterne) og sort tusch
♦  Limstift

♦  Fasteners (de der små sølvdutter man bruger til sprællemænd)
♦ 
Hultang (hullemaskine kan også bruges)
♦  Øjne (kan undlades) Jeg viser dem i videoen
♦  Kvadratiske røde og sorte konvolutter

SÅDAN GØR DU – STEP-BY-STEP:

Optegn skabelonerne. Husk at lave 2 x vinger. Klip ud og hold sammen med fingrene så det hele sidder lige. Brug hultangen til at lave hul igennem dem alle og sæt så den lille sølvdut i og fold den ud på bagsiden, så den sidder fast.

So far so good. Så mangler du bare de sorte prikker.


Klip runde prikker ud af det resterende sorte karton. Jeg brugte en poscha tusch til at tegne efter. Den passede lige i den størrelse jeg synes var fin. Lim fast der hvor du synes det ser pænt ud. Jeg har brugt 4 prikker, men man kan jo lave dem mindre og komme lidt flere på. Eller lave forskellige størrelser. Nu er dine mariehøne-kort klar til at blive skrevet på og sendt ud. Fint ik?

Man kan evt. købe sorte runde klistermærker i stedet, eller tegne sorte prikker med en poscha tusch. Men jeg har altså klippet ud selv, for synes det giver en meget fin effekt at de stikker lidt ud fra vingerne. Man kan som sagt også anvende en sort poscha tusch og tegne dem selv. Lidt hurtigere løsning, men det kan man jo gøre som man har lyst til.

Udgivet i samarbejde med Panduro Hobby

SKRIV EN KOMMENTAR