DIY
comments 25

DIY: Københavner gadelamper


Jeg får rigtig tit spørgsmål til vores Københavner gadelamper, som vi har hængende henover vores spisebord. Spørgsmål som: Hvor er de fra? Har I selv sat dem i stand? Hvordan skifter man ledningen? Hvilken pære har I brugt? osv. osv. Derfor var det oplagt med en lille DIY til, hvordan man selv (og nemt) kan sætte dem i stand. Det kræver nemlig ikke det vilde, og jeg vil påstå at alle kan være med her. Det første billede her nedenfor er de lamper vi har hængende henover spisebordet – vi valgte turkise ledninger for at give det et lidt farverigt løft. Resten af billederne er en lampe vi satte i stand til et vennepar til deres bryllup i sommer.

Jeg har forsøgt at forklare så godt jeg kunne, med hjælp fra min handy-Lasse naturligvis, samt taget en masse billeder af processen. Jeg håber du bliver lidt klogere på hvordan vi har gjort ved hjælp af billeder og tekst. Spørg endelig hvis der er noget du er i tvivl om, eller ønsker forklaret på en anden måde. Der er sikkert rigtig mange måder at gøre det på, dette er vores bud. God fornøjelse!

Den ene lampe er købt hos Wiingaard Intereiur i Gothersgade. Den anden købte vi via dba.dk. Begge lamper er købt “brugt” og vi har altså selv sat dem i stand. Man kan købe lamperne færdigrestaurerede mange steder, de koster dog typisk det dobbelte. Jeg vil dog anbefale at man kigger på dba (Den Blå Avis) og loppemarkeder for en bedre pris. Med få midler og et par timer på hånden, kan man altså selv sætte lamperne i stand, og jeg vil nu vise dig hvordan.

Der findes (udfra hvad vi har oplevet) 2 typer gadelamper. Én hvor fatningen som sidder i lampen godt kan bruges, og én hvor man skal skifte den. Vi har lamperne hvor man skal skifte dem, hvorfor det er den jeg viser her i processen. Jeg vil dog råde dig til, at hvis du har en dygtig handyman i nærheden, at få ham/hende til at fikse det. Det gør processen lidt lettere hvis man ikke er såååå fiks på fingrene med den slags. 

Således så vores lampe ud inden vi gik igang. Rimelig klam og beskidt.

Sonoma Seven | KøbenhavnerlampeSonoma Seven | Københavnerlampe

Først tager man glasset ud som rengøres.

Sonoma Seven | Københavnerlampe

Inden vi vaskede lampen, fik Lasse boret hul i toppen til ledningen. Vi valgte at lave ophænget med to wire, én i hver side i de to udtag. Der findes et hav af muligheder til, hvordan man kan hænge lampen op. Nogen bruger lænker, nogen bruger bare en ledning og andre både ledning og wire, som vi har gjort det.

Til rengøring af overfladen på lampen anvendte vi disse Rens-let ståluldsvampe.

Kør ståluldsvampen i cirkler, så får man den pæneste finish synes jeg. Husk at give toppen en tur også, så den bliver ren. En god idé er at bruge handsker, da overfladen er af patineret glasfiber, og det klør hvis det kommer i kontakt med huden.

Tør af med en fugtig klud. Lampen er mørk her fordi den er fugtig. 

Her kan du se forskellen fra før og efter. Venstre er før og højre er efter (hvis du skulle være i tvivl)

Fatningen er skiftet til en E27-fatning (normal fatning) Den kan købes i et byggemarkede til ca. 50 kr. Vi har valgt en stor glødepære da vi synes det giver det pæneste udtryk. En stor pære som denne passer også godt til den store lampe, hvor en lille almindelig pære ville se lidt lille og ‘lidegyldig’ ud. Men det er jo en smagssag!

Sonoma Seven | KøbenhavnerlampeSonoma Seven | Københavnerlampe

Vores løsning til ophæng blev som nævnt tidligere to wire samt turkise ledninger. Til vores vennepar valgte vi en sort ledning, hvorfor ledningen her er sort, da det var den lampe jeg fotograferede processen af. Man kan vælge lige den ledning man vil, for de kommer i et hav af farver. Nogen ønsker endvidere lampen med en mørk og skinnende overflade, her kan man smøre helt almindelige olivenolie på overfladen, så får den dén der mørkebrune og skinnende overflade. Men så kan man ikke gå tilbage til det her “tørre” look. 

Sonoma Seven | Københavnerlampe

Det færdige resultat! Hvad synes du?

25 Comments

    • Ej hvor fedt.. god idé med at male dem indeni. Den vil jeg da lige skrive bag øret 🙂

      Super at se hvordan du har gjort det! Cool. Helt fint med link!

  1. Nils says

    Super flotte lamper, må jeg spørge hvor i har købt wire til ophæng af lamperne?

  2. Viktor says

    Virkelig flot resultat! Må jeg spørge, hvad I har brugt til at hænge wirerne i loftet?

  3. Marie says

    Tak for en fin guide! Jeg er selv igang med at sætte to i stand, jeg vil derfor høre hvordan i har sat selve fatningen fast på metalbeslaget?

    • Hej Marie. For at sætte fatningen fast skal du have et fatningsbeslag. Vi købte en pakke med “Nippelrør med møtrik” hedder de.

  4. Kjeld says

    Hej. Hvordan har i sat wiren fast i lampen? Det kan jeg ikke lige gennemskue

    • Hej Kjeld. Wirerne er sat fast i de to “spændemekanismer” hvor strømmen oprindeligt er kommet igennem. Der er foldet en lille lykke på hver wirer, som så er stukket ned i hullet, hvorefter skruen er spændt til.

  5. Ditte says

    Det ser bare så godt ud og virkelig fin guide – jeg har fået overtalt kæresten til, at vi skal se om vi kan få fat i 2 stk. til vores nye hus. Jeg synes dog det er lidt en jungle på dba. (Især når man bor i Nordjylland) Må jeg spørge, hvad er diameteren på jeres lamper? 38, 46 eller 54 cm?
    Mvh. Ditte

  6. Simone says

    Hej, hvor er det lækkert med din lille guide ?. Nu er jeg ikke den store håndværker selv, så ville lige spørge, har i brugt et bestemt bor til at lave hul til ledningen?

  7. Maiken says

    Hej Mille Emilie. Super flotte lamper og jeg er selv blevet den heldige ejer af to, der skal sættes lidt i stand før de kan blive hængt op. Jeg kan se, at u er blevet spurgt til det tidligere, og jeg kan simpelthen ikke se det for mig, men hvordan har I hængt dem op i loftet? Har du nogen mulighed for enten at lægge et billede op af det eller sende et til mig på mail?
    Mvh Maiken 🙂

      • Daniel says

        Hej Mille Emilie.

        Jeg bliver simpelthen nødt til at spørger, om jeg også ligesom Maiken, kan få et billede tilsendt af ophænget med krogene. Jeg sidder og er lidt ‘lost’ også 🙂

        Mvh
        Daniel

  8. Line says

    Hej, jeg blir nødt til at høre om du “kun” brugte stålsvampe til toppen? Jeg syntes nemlig ikke rigtig jeg kommer nogen vegne – efter 20 min har jeg kun fået små riller af det “sølvfarvet” frem? ? ? Tak for en fin DIY. Line

    • Jeg startede med stålsvampen, og tørrede så af med en våd klud. De bliver heller ikke helt rene som sådan. DE har jo patina der sidder dybt, men det er mere for at rense dem. Det var så lidt – er glad for du kan bruge den! 🙂

  9. Cæcilie says

    Hej.
    Vi har netop købt to stk i rigtig fin stand – det eneste der skal til er at sætte en pære i. Meen for dælen vi er lost. Vi har forsøgt at skubbe de tre små ståldutter der holder glasset til siden men de sidder simpelthen for godt fast. Er der mon en “knap” vi har overset?

    Hilsen Cæcilie

    • Hmm, der kan være lidt forskel på lamperne, og nu ved jeg jo ikke helt hvordan jeres ser ud, men i vores er der også en enkel skrue i den ene side man lige skal løsne. Ellers er der kun de der “ståldutter” man sådan hiver ud i og drejer, så glasset kan komme af.

  10. Kristian M. Thorsen says

    Hej Mille
    Har I prøvet lampen i en strømskinne?

LÆG EN KOMMENTAR