DIY: Bryllupsskilte

Til vores bryllup havde vi lavet forskellige skilte der guidede vores gæster i den rigtige retning. Det passede virkelig godt til vores landlige og rustikke bryllup. Det tog ikke særlig lang tid, og var egentlig bare et virkelig hyggeligt projekt at lave. Alt vi gjorde var at skære nogle brædder til, og derefter malede vi dét på, som der skulle stå.

Fx lavede vi viste skilte her i indlægget med “Mille + Lasse Bryllup”, samt “Reception” og “Halbal”. Halbal-skiltet blev egentlig lavet lidt for sjov, men vi synes egentlig det var meget skægt, så det blev dét fremfor “fest”.

Vi lavede også skilte til vores hjemmebyggede bar. Vi nåede slet ikke at få nogle ordentlige billeder af den, hverken fotografen, min søster eller jeg. Helt fjollet! Meeeen min søster nåede at knipse lidt detaljebilleder, så dem kan I se. Selve baren blev bygget op af paller, hvor vi satte en pæl i hver side. På disse pæle sømmede vi drinks-skilte på, og til slut hang vi en farverig lyskæde op, som blev tændt efter brudevalsen. 

Photo 1: Storybook Studio
Photo 2 + 3 + 4: Svanberg Grath Photography


SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven