Vores husprojekt
comments 11

Det her køkken har vi valgt!

Jeg drillede Jer jo lidt i dette indlæg. Undskyyyyld, men jeg synes altså det var lidt skægt at høre, hvad I tror vi har valgt, inden jeg afslører det. Har man fulgt lidt med på min instagram, har man måske set og hørt lidt ift. vores køkken. Jeg har flere gange nævnt at køkkenet skal være gråt og at vi er lune på en lys bordplade i enten marmor eller granit.

Derfor kom det da heller ikke bag på mig, at de fleste selvfølgelig stemte på nr. 4. Det er nemlig helt rigtigt; vi har valgt et gammeldags klassisk “shaker” køkken a la det I ser her i indlægget.

Valg af køkken

Vi har valgt et køkken som passer til husets stil. Vi har haft kig på rigtig mange køkkener, bl.a. på et snedkerkøkken i træ, et lidt mere modigt valg. De er så flotte, men passer måske bedre til en anden type hus end det vi har. Vi får sildebensparketgulv, høje paneler, stuk og en stor lys karnap samt hvide sprossede vinduer i hele huset. Derfor synes vi at det rustikke “cigarkassekøkken” måske blev lidt for moderne og råt til vores hus, selvom det også er skide flot.

Vi har fra start af, gerne ville holde os til den bevare sjælen og stilen i huset, den der lidt gamle herskabelige stil. Selvom vi har revet alt ud og kommer nyt ind, så synes vi det ville være det mest rigtige med et køkken, som er i den der lidt gammel landkøkkenstil, men uden at det bliver alt for sommerhusagtigt. Hvis det giver mening?

Det er også dét der har set mest rigtigt ud på tegningerne, og vigtigst af alt, det der har føltes mest rigtigt nede i maven. Derfor er det også dét køkken vi har valgt at gå videre med; Et klassisk gråt snedker shakerkøkken fra Oak Studio.

Oak Studio fremstiller håndbyggede snedkerkøkkener. Og man kan simpelthen får lige præcis det køkken man drømmer om. Men det skal jeg nok vende tilbage til. Nu er den store beslutning taget og godkendt, så nu er der kun tilbage at vælge bordplade, vask, greb, armatur, ovn, køleskab, emhætte og alt den slags. Ja, der er sgu mange ting man lige skal tænke over i sådan et køkken. Ha!

Valg af bordplade – hjælp?

Førstevalget faldt på marmor, men så har vi vævet lidt frem og tilbage mellem marmor og granit. Vi har hørt meget blandet om de forskellige typer bordplader, og i særdeleshed marmor. MEN det er dét materiale vi hele tiden vender tilbage til, vi synes det er SÅ flot!

RIGTIG mange har frarådet os at få marmor, fordi det er et “sart” materiale. Men er det dét? Mange af dem der har frarådt os marmor har ikke selv kendskab med det, udover hvad de tror om materialet. For ja, det er jo dét man ofte hører om marmor. At det er sart! MEN vi har været i dialog med en hel masse bordpladefagfolk, som har guidet os og vist os de forskellige materialer. Ikke én bordpladefaglig type har frarådt os det.

Det eneste de har rådet os til, er at vælge en MAT marmorbordplade. For det er helt rigtigt, at kommer der syre på en blank marmorplade, så vil det ses tydeligere end på en mat. Den blanke overflade vil nemlig få en mat “plet”, som man altså kan se i modlys. Dét har vi selv kendskab til fra vores symaskinebord, som har blank overflade, og som ingen behandling har fået. Der er lidt matte pletter hist og her, men kun noget man ser i modlys.

Vi har også været ude og se et køkken hos ham der laver vores, i lidt samme stil som den vi ønsker. Her havde de også en blank marmorplade, og der var allerede lidt matte pletter hist og her efter 6 mdr. Så det er jo et spørgsmål om hvad man er til.

Marmor er ikke mere sart end andre materialer. 

…har vi hørt!

De fagfolk vi har været i dialog med siger at det er en skrøne. De siger at de imprægneringsmuligheder der findes i dag er helt suveræne. Sydpå bruger man eksempelvis marmor overalt, se bare Italien. Herhjemme har mange restauranter og barer også marmor, og det har aldrig været et problem.

Jeg har været i dialog med en fra instagram, hvis mand er restauratør og som har marmor i hans restaurant. Her har de fortalt at der både er spildt rødvin, champagne, syre af alverdens slags, forskellige typer mad osv. Og det har aldrig været et problem for dem. Så længe man tørre op med det samme, som man jo normalt vil gøre efter endt madlavning, så er det altså intet problem.

Jeg har ikke selv erfaring med marmor i et køkken, men vil så skide gerne have det. Ha! Vi har kigget på granit og silestone (som ligner), men vi er bare mest forelsekde i det smukke marmor-materiale. Åh!

Skulle der være nogen på linjen, som har kendskab til (hvid) marmor, så DEL DET ENDELIG, så jeg kan blive klogere! Og endelig også HVOR man kan købe det? Vi har været ude og kigge hos Falke Granit & Natursten i Hillerød, som havde så mange flotte sten. Her vælger man selv hvilken plade man vil have, og så skærer de den til. Vi er i dialog med Tornehøj Natursten, som flere har anbefalet os. Samme koncept som Falke. Pick-and.choose! Men har også kendskab til flere som har været uheldige med andre firmaer, bl.a. har Caroline og Anthony været meget uheldige med deres. Så hvis du kender et godt sted, eller stede man skal holde sig fra – så skriv endelig også det.

ALLE gode råd og tips tages i mod med kyshånd. På forhånd tak!

Et sneak peek af køkkenet

Vi har godkendt de endelig tegninger af køkkenet, og har netop fået af vide at det, ifølge planen, vil blive sat op den 19. marts! Juhuuu.. Jeg glæder mig SÅ uendelig meget!!! Men vi skulle jo gerne have fundet ud af det med bordpladen inden.

Her nedenfor kan du se en af tegningerne fra køkkenet, som viser langsiden af køkkenet. Foran langsiden kommer en stor dejlig køkkenø med vask og siddeplads på bagsiden, og så får vi to højskabe til venstre for øen, hvoraf den ene bliver køleskab.

I den anden side af køkkenet (i højre side på tegningen) får vi en terrassedør ud til vores terrasse, hvor der er sol hele eftermiddagen og hele aftenen. Det er så perfekt! Det bliver SÅ skønt at sidde der og grille og hygge med familien og vennerne.

Billeder: Oak Studio

11 Comments

  1. Helle says

    Vi fik nyt køkken for ca 4 år siden. Meget i stil med det i skal have. Lavet af et snedkerfirma og de anbefalede marmor. Og det er virkeligt pænt. Men har fortrudt det rigtig meget. Er virkelig sart i forhold til syre. Vores blev behandlet da vi fik det, men der ses stadig små plamager efter syre.

    • Det lyder pænt.. men øv med bordpladen! Jeg hører meget blandet omkring marmor, så vi ved ikke helt hvad vej vi skal gå.

      Samtidig skal vores køkken bruges, O uanset hvilket bordplade man vælger vil der jo komme brugsspor og patina. Hmm… hvis du skulle have valgt en anden type bordplade, hvad havde du så valgt i dag?

  2. Vil på det kraftigste fraråde marmor. Vi har og allerede efter en uge var der tydelige lyse pletter trods behandling(marmoren er mørk godt nok). Pletterne blev slebet ned, men nye er bare kommet til. Og det er ligegyldigt hvor hurtigt du tørrer syrepletten væk. Marmor er så pænt, men fungere slet slet ikke i et køkken hvori der bliver lavet mad.

    • Okay. Øv for den altså! Har I blank overflade eller mat?
      Uanset hvilken bordplade man vælger, vil der vel komme patina.. Men ærgerligt hvis det går så stærkt med marmor. Vi har bare tabt vores hjerte til det fine materiale! Åhhh…

  3. Veronika says

    Vi har valgt marmor i vores køkken, som dog først bliver monteret til maj. Vi har valgt jura grau blau, som er lidt mørkere og med lidt mere spil. Vi vil i hvert falde vælge en råplade, som har lidt flere nuancer, så det forhåbentlig ikke bliver alt for tydeligt når uheldet er ude. Vi blev frarådet at bruge det på badeværelsesgulvet, men ellers helt ok. Desuden har Lagkagehuset jura grau blau på både gulve og bordplader, så det kan holde til lidt alligevel ? Kunne se sååå lækkert ud til et Shaker køkken. Lyder lidt som samme materialer hos Nadia Lassen, virkelig flot!

    • Godt tip med Grau blau. Det er jo også pænt! Må lige et smut forbi en Lagkagehuset og se lidt nærmere på det. Men vi har bare tabt vores hjerter til det lyse hvide marmor. Det har været vores ønske fra start! Men irriterende hvis det ikke er så godt jo. Hmm… Vi må ud og se nærmere på de forskellige typer bordplader der er. For der er jo ikke så frygtelig længe til vi skal have taget en beslutning.

  4. Maria says

    Vi har netop taget vores “cigarkasse” køkken i brug med en gråbrun marmorplade. Den er mat og dybdeimprægneret. Vi har også fået af vide, at det ikke skulle være et problem, andet end at syre skal tørres op med det samme.
    Jeg tænker dog at det skal mættes med olie eller sæbespåner engang imellem. Jeg tror ikke man kan vælge naturmaterialer i sten eller træ uden at man skal forvente lidt arbejde med det.
    Så skal i jo vælge en kunsttype i bordplade.

    • Ejjjj det er jo også bare så pænt! Vi får trægulv, har træstole og sådan, så det blev lige lovlig meget træ. Hehe.. Men de er så pæne jo! Det lyder virkelig flot med det køkken altså. Send mig endelig et billede på insta, hvis du er der. Vil elske lige at se det 🙂

      Det er faktisk det samme vi har fået af vide. Men normale mennesker tørre vel også op efter sig når man laver mad og spilder osv. Men altså.. alle køkkener får vel patina med tiden? Det hører vel næsten med, ik?

      Du har helt ret.. vi havde en kompaktlaminat i vores gamle lejlighed, og det kunne tåle ALT! Men det er bare lidt koldt og kedeligt. Jeg synes naturmateriler kan noget særligt. Det skaber liv, ligesom patina.

  5. Jane Lykke says

    Marmor er lækkert. Har haft det i 15 år og elsker at bage på det. Man bruger jo spækbræt og skal selvfølgelig være forsigtig med syreholdighed ting.
    Men tingene skal bruges og det må da godt kunne ses.?

LÆG EN KOMMENTAR