Office
comment 1

Den fleksible arbejdsstation: Et smukt hæve/sænkebord

Jeg tænker virkelig meget indretning og møbler for tiden. Vi er jo i fuld sving med vores nye hus (som jeg iøvrigt nok skal fortælle meget mere om lige straks), og derfor kan jeg jo nærmest ikke tænke på andet end indretning og møbler.

En af de ting jeg gerne vil prioritere i det nye hus, er en rigtig god arbejdsstation. Jeg skal have mig et godt og praktisk arbejdsbord. Et pænt skrivebord, men som er ergonomisk og praktisk. For en skrivebordskrog, hjemmearbejdsplads eller et hyggeligt kontormiljø i det private hjem er ofte en nødvendighed for de fleste af os i det daglige. Og jeg sidder altså mange timer foran computeren, og derfor skal det jo gerne være i orden.

Det hjælper mig med at fokusere på mit arbejde samt jeg har fri mulighed for kreativ udfoldelse. Et god skrivebord med en god ergonomisk arbejdsstilling øger også produktiviteten, så det står højt på listen. Her kommer ROD1 ind i billedet, for se nu lige her et smart og ikke mindst pænt hæve/sænkebord. Der er altså langt i mellem dem synes jeg, men det her er jo virkelig pænt.

ROD1 er en del af bordserien ”ROD”, fra JENSENplus. Et arkitekttegnet hæve- sænkebord designet af Friis & Moltke for JENSENplus. ROD1 er en funktionelt arbejdsstation med et minimalistisk udtryk og et kurvet understel af stål, som sikrer en optimal stabilitet.

ROD1 tilbyder en bedre kropsholdning og komfort til hele familien, da bordet kan justeres op og ned, nøjagtigt efter dit ønske, ved hjælp af det elektroniske betjeningspanel. Med ROD1 kan der skabes en kontorplads, som appellerer til mange typer arbejdsopgaver og samtidig synes indbydende i rummet. Bordets design emmer af høj funktionalitet, som møder et simpelt visuelt udtryk. Bestem selv, hvordan arbejdsbordet skal tage sig ud, med frit valg af farvekombinationer og materialer. Derved kan du selv bestemme om dit ROD1 skrivebord skal passe ind i indretningen og have et neutralt udseende, eller om det skal stikke ud og agere som blikfang i rummet.

ROD1 er designet til at aflaste dig i løbet af arbejdsdagen. Derfor kan du nemt justere skrivebordets højde ved hjælp af det elektroniske betjeningspanel. Som tilvalg har du mulighed for at få monteret en praktisk udtræksskuffe, hvor der er plads til både papir, skriveredskaber og små klipse. ROD1 fås også med kabelbakke, som gør, at ledninger bliver pænt skjult, bordpladen kommer til sin ret og skrivebordet synes mere enkelt.

Nærmeste forhandler af JENSENplus eller tlf. 8711 4010 

Billeder: pressefotos

1 Comment

  1. Super lækker arbejdsstation. Det er virkelig et flot hæve sænkebord 🙂 Og i øvrigt en fuldstændig genial opfindelse. Det gør en kæmpe forskel for fremtidige gener og smerter i nakke/ryg at variere sine arbejdsstillinger – fantastisk at så “få” ændringer kan gøre så stor en forskel.

SKRIV EN KOMMENTAR