READING

Bryllup #1: Min sidste nat som frøken + forberedel...

Bryllup #1: Min sidste nat som frøken + forberedelserne inden vielsen

Fredagen var sidste dag hvor vi knoklede ude i hallen for at få det sidste til at spille. Da klokken var ca. 19.30-ish kørte vi afsted fra Dragør. Lasse smed mig af hos min storesøster og svoger i Hellerup, hvor jeg skulle overnatte. Min sidste nat som frøken. Lasse kørte hjem, hvor han mødtes med vores gode ven og ‘best man’ Jacob. De fik vidst burgere. Rigtig drengemad! Ingen bryllupsdiæt på menuen der. Hehe.. lige som det skulle være.

Min søster havde bestilt sushi og salater fra Sticks. Mums! Lige hvad jeg havde brug for og lyst til. Vi skyllede det hele ned med et glas vin. Jeg nappede et par hovedpinepiller og rigeligt vand, for havde haft en dunkende hovedpine nogle timer. Nervøsiteten begyndte så småt at brede sig. Vi hoppede i seng ved 23-tiden. Min yngste niece Molly er ved at få tænder og var derfor rigtig ked af det. Hun græd og græd. Jeg byttede derfor soveplads med min svoger. De fik briksen i stuen og jeg fik hans gode seng, sammen med min søster og niece Marie. Helt perfekt. Jeg sov som en sten den nat. Men stakkels ham og Molly. Fik ikke lukket et øje den nat, næsten. 

Kl. var 07.10 da jeg vågnede – helt af mig selv. Jeg slog øjnene op og mødte min store nieces blå øjne, som bare lå og kiggede på mig med trætte øjne. Vi lå og sludrede lidt. Hyggelig måde at vågne på. Jeg var helt frisk. En hel nats søvn uden nogen afbrydelser fra en 1-årig Frida, som normalt vågner kl. 5. Udhvilet, men kaffetrængende.

 Jeg skyndte mig i bad, og mens jeg stod under bruseren kom min make-up artist Karina ind af døren. Karina er min søsters gode veninde, og de havde arrangeret at hun skulle sætte både hår og make-up på mig på dagen. Så flot! Afsted med mig nedenunder efter badet. En kimono på og så var det ellers bare om at nyde at blive nusset om. Jeg fik serveret chiamums, kaffe, vand, blåbær og frugt.. der manglede intet! Perfekt morgen… Fortsættelse følger…



Jeg var meget i tvivl mht. håret. Først ville jeg have det løst, men den dybe ryg i kjolen skreg efter “håret oppe”. Jeg har stort set altid håret løst til hverdag, så både Karina og min søster fik mig “overtalt” til at have det oppe på dagen. Det var det helt rigtige, både for mig men også kjolen. Det gode og varme sommervejr hjalp også på beslutningen, haha.. Håret blev snoet, touperet og sat lidt rodet op, med en valk under. Make-uppen var også ret simpel. Lidt streg med cat-eye effekt, lidt smokey-eye, vandfast mascara (naturligvis) og en semi-lyserød læbestift. Ikke for meget, men nok til at det var lidt mere festligt end normalt. Perfekt.

 Jeg følte mig meget smuk, hele dagen. Håret fungerede desuden perfekt, både med og uden slør.

Lasse var i det flotteste mørkeblå jakkesæt med grå vest, lysegult slips og butterfly med små blå blomster på samt mørkebrune Loake sko – altsammen fra Herrernes Magasin i Nørregade. Han var simpelthen bare så drønlækker!

Næste bryllupsindlæg vil omhandle min brudekjole, sko og slør.. 

— PHOTOS: STORYBOOK STUDIO —


RELATED POST

  1. Laura

    25 juni

    Du var og er virkelig smuk Mille Emilie 🙂 Jeg håber jeg bliver ligeså fin om ca. et mrd. når det bliver min tur. Det er så hyggeligt, at følge med og få gode tips til den store dag 😉

  2. […] ♡ Bryllup #1: Min sidste nat som frøken + forberedelserne inden vielsen […]

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven