READING

Bring sommeren indenfor med en farvefin blomsterko...

Bring sommeren indenfor med en farvefin blomsterkombi

Friske og farvefine blomster gør mig altid glad, og jeg ser ethvert snit til at købe dem. Jeg blev fristet på vores gåtur igår, efter vi havde været til lægen med Frida og sagt farvel-og-god-kano-tur til Lasse. På vejen hjem trillede vi nemlig et smut forbi Torvehallerne. Her lod jeg mig lokke af disse tre bundter blomster hos min lokale blomsterpusher Stalks & Roots. Små syrenfarvede nelliker, sommerlige bærgrene og den sidste kan jeg ikke huske hvad hedder, men fin er den i farve og form.

Jeg faldt pladask for de skønne røde og pink nuancer, og købte dem med det vuns på fælleskortet. “Tak for blomster, skat!” Et trick en veninde har lært mig. Haha! Nu pynter de så fint på spisebordet og spreder sommerlige dufte rundt i hytten. Perfekt med lidt sommer indenfor, når nu sommervejret udenfor driller lidt.

Rigtig god lørdag til dig!


RELATED POST

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven