READING

Borddækning: Mit rustikke efterårsbord med fransk ...

Borddækning: Mit rustikke efterårsbord med fransk elegance


Et af de brands du med sikkerhed kan finde i mit køkken, er Pillivuyt. Pillivuyt er for mig et tidløst og solidt brand. Jeg har kendt Pillivuyt hele mit liv, eftersom min kære moder altid har haft deres fade og skåle i hjemmet. Især de riflede små skåle, suppeskåle og tærtefade har fulgt mig gennem livet. Fra barn til voksen. Ja, man kan vel næsten sige at jeg er vokset op med Pillivuyt.

Da jeg flyttede hjemmefra fik jeg et af de velkendte tærtefade samt nogle små serveringsfade og skåle fra Pillivuyt. Dem har jeg alle haft lige siden. Sidenhen er samlingen kun blevet større jo ældre jeg er blevet, med både skåle, tallerkener, suppeskåle, ovnfaste fade og små serveringsfade. En klar favorit i mit køkken. Jeg elsker at det hele kan komme i både ovnen og opvaskemaskinen, og at det efter brug stadig står smukt. Selv efter flere års brug står det stadig smukt. Udsøgt kvalitet, kompromisløst og tidløst fransk design, det må være de tre ord jeg især forbinder med Pillivuyt. Ægte fransk elegance.

Jeg blev for nyligt spurgt om jeg ville dække et middagsbord til mine middagsgæster med stel fra Pillivuyt. Det ville jeg naturligvis gerne. Jeg har taget udgangspunkt i en dejlig middag med mine loge-piger, som jeg jævnligt ses med. Vi skiftes til at være hos hinanden, og denne gang var vi altså her, så det var oplagt for mig at lege med de smukke stel fra Pillivuyt.

Jeg elsker at gøre noget ud af det med borddækningen når jeg får gæster. Det er faktisk en af de ting jeg bruger meget tid på, både privat, men også i mit job som stylist. Jeg går virkelig og nusser og nørder ned til mindste detalje, gerne flere dage i forvejen. Jeg kan gå og “fantasere” om hvordan min borddækning skal se ud, tænke i temaer, farvekoordinere og prøve af. Om det er sommerbord, julebord, fødselsdagsbord eller som her en simpel middag for seks tøser, det er lige meget. Jeg går virkelig op i det. For mig er borddækningen (næsten) lige så vigtig som alt andet, når der skal holdes middagsselskab. Haha. Bare kald mig borddækningsnørd.

Sådan en borddækning behøver heldigvis hverken være dyr eller besværligt. Se bare mit bord jeg har dækket for Pillivuyt, det er jo egentlig ganske enkelt. Jeg har holdt stylingen i en klassisk og rå, men stadig simpel tone. Temaet blev efterår med grå og grønne toner, som står smukt til det hvide elegante stel. Det smukke stel har så meget stemning og charme, at det ikke er nødvendigt at tilføje særlig meget. Dog har jeg tilføjet enkelte grene af hortensia og artiskokker i gamle genbrugsflasker, som giver et sprødt efterårslook. Servietterne er hørservietter i et rustikt look. Hele borddækningen er holdt i en uhøjtidelig og personlig stemning.

Det er måske ikke alle der synes det der med borddækningen er nemt, derfor deler jeg 3 gode råd til en smuk og simpel borddækning:

◆  Friske blomster eller grønne grene er et must! Det skaber liv og dufter tilmed dejligt. Fx kan du bruge en lidt utraditionel blomst som en artiskok, de er enormt skulpturelle og er virkelig flotte når de springer ud. Hortensia er også fine, og holder længe.

◆  Sørg for at holde dig til få farver, så det ikke bliver for spraglet og rodet. Jeg holder mig gerne til to-tre farver indenfor de samme nuancer. Det giver kulør men stadig ro.

◆  Tænk utraditionelt når det gælder “pynt” og tag i stedet det personlige med til bords. Fx kan du sagtens droppe dugen, men til gengæld bruge lette stofservietter, og brug genbrugsflasker og gamle glaskrukker (fx tomme syltetøjsglas eller gamle ketchupflasker) som vaser og lysestager. Det giver et rustikt og personligt præg til borddækningen, og det gør at det ikke bliver alt for højtideligt. Jeg har fx brugt gamle flødeosteglas som lysestager i min styling her. 

I min styling har jeg anvendt flg. Pillivuyt stel: suppeskål nr 4,5 (50cl)Montmartre tallerken Ø21 / Plissé tallerken 28 cm


RELATED POST

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven