READING

Favorite interior shops in Copenhagen

Favorite interior shops in Copenhagen

stilleben

Jeg elsker at snuse rundt i diverse boligbutikker rundt om i København. Min liste over gode boligbutikker er lang, og den er hele tiden under udvikling, i takt med at jeg opdager nye butikker. Jeg elsker især de der små hyggelige butikker, der har noget andet at byde på end det man i forvejen kender, og som man ikke kan finde hos de store varehuse som fx. Illums Bolighus og Magasin. Små skatte, vintagefund og gamle møbler. Jeg er jo en sucker hvad angår gamle vintagemøbler der fortæller en historie, det kan vi ikke komme uden om.

Kender du en fed forretning, som du tænker kunne være lige noget for mig, så skriv endelig en kommentar her til indlægget. Jeg er altid på udkig efter nye fine butikker. Hvilken boligbutik er din yndlings butik? Kom endelig med jeres forslag fra andre byer også. Så kan jeg lave en oversigt med læsernes favoritter også.

Jeg har opdelt butikkerne efter bydele. God fornøjelse! 


Stilleben

Stilleben er min all-time yndlingsbutik i København, uden tvivl. Jeg elsker at snuse rundt herinde. Butikken er SÅ hyggelig, personlig, lys og lækker, og så er personalet altid topsøde. Stilleben forhandler alt lige fra design, smuk keramik, pæne smykker, tekstiler og grafik af førende danske og internationale designere. Kollektionen er udvalgt med fokus på mindre unikke produktioner og unge talenter. Jeg skrev bl.a. om Stilleben tilbage i oktober 2014 i dette indlæg.

Niels Hemmingsens Gade 3
1153 København K
www.stilleben.dk

stilleben butik


H. Skjalm P

Endnu en af mine absolut favorit butikker i København. Det bugner med lækre interiøritems i bl.a. messing, kobber og masser af marmor. Der er også virkelig mange fine skærebrætter, viskestykker, fede lamper og fint keramik. Jeg køber mine Würtz tallerkener hos Skjalm P, og flere af mine marmorsager er også herfra. Gode priser og godt design! Jeg kommer aldrig tomhændet ud fra butikken. Det er ihvertfald ikke sket endnu. Jeg kan ALTID finde noget! Farligt.

Nikolaj Plads 9
1067 København K
www.hskjalmp.dk

H. Skjalm P butik


Finderi

Finderi er en eklektisk og personlig designbutik med nøje udvalgt kunsthåndværk, moderne retrodesign og vintagefund fra ind- og udland. Her finder du alt fra råt fransk industriinteriør til stilrene danske 50’er-møbler. Du finder flamboyant art deco, arkitektonisk bauhaus, etnisk kurveflet og bulet keramik. Du finder bløde tekstiler og grønne planter. Følg med på deres Facebook og Instagram, hvor man dagligt bliver opdateret med de nyeste sager i butikken.

Roarsvej 3
2000 Frederiksberg
Finderi på Facebook

finderi


Wiingaard Boheme Interieur

Jeg knuselsker den her butik. Den er SÅ hyggelig og personalet er vanvittigt søde. De har så mange fine sager til okay priser. Er du til Jielde lamper  og de velkendte gamle københavner gadelamper finder du dem her, ligesom der også er et stort udvalg af Laguiole bestik, glaskupler, gamle københavnerlamper, store antikke spejle, bogstaver og smukke møbler.

Gothersgade 39, kld.
1123 København K
www.wiingaard-bi.dk

wiingaard boheme interieur


Fil de Fer

Fil de Fer har eksisteret siden 1995, hvor Lars åbnede butikken med et ønske om at sælge det gode franske loppefund. Butikken emmer af fransk stemning med gamle smukke pupitre, store smukke spejle, rå industrielle lamper og kasser, store vitrineskabe, lækre borde og stole og en masse andet som bolighjertet begærer. Jeg tager ofte en runde og drømmer mig væk i fransk interiør. Butikken minder en smule om Wiingaard, men er bestemt også et besøg værd.

Store Kongensgade 83A
1264 København K
www.fildefer.dk

fil de fer


Mant

Virkelig fin lille butik midt på det velkendte Strædet, og ligger klods op af spisestedet Sirup. Butikken har et nøje udvalg af fine sager både inde og ude. Udenfor er der altid linet op med fine gamle kasser og grønne planter. Det er da til at blive i godt humør af.

Læderstræde 30
1201 København K
Mant på Facebook

mant


Notre Dame

Endnu en af favoritterne. Notre Dame er virkelig en fed forretning med en hulens masse interiør og indretningsdims. Det bugner med seje sager! Virkelig et besøg værd. Jeg kommer aldrig tomhændet ud derfra!

Nørregade 7
1165 København K
www.notredame.dk

notre dame


Retro Villa

Retro Villa er en super hyggelig butik med rigtig mange fine sager. Butikken ligger midt i København, hvor du finder Skandinaviens største udvalg af originale retro tapeter og lækre designitems til din bolig, dine børn og dig selv.   

Naboløs 1 kld.
1206 København K
www.retrovilla.dk

Retro Villa


Shop DORA

Helt klart i min top 5! Butikken ligger på et hjørne lige midt på Værnedamsvej. Butikken er personlig og hyggelig, og du kan finde alt ligefra moderne og stilrent interiør til det finurlige sjove vintagefund. Jeg tager ALTID et kig ind hos Shop Dora når jeg befinder mig i nærheden af Værnedamsvej, som i øvrigt er min absolut yndlingsgade i København!

Værnedamsvej 6
1619 København
www.ShopDora.dk

shop dora


Bolig & Brocante

Bolig & Brocante er en perle på dejlige Østerbro, som forhandler smukt gammelt fransk interiør, suppleret med moderne tilbehør til boligen fra udvalgte leverandører. 4-5 gange om året drøner indehaveren Lotte på indkøbstur til Frankrig, hvor hun nøje udvælger det charmerende produktudvalg til butikken. Bolig & Brocante forhandler møbler, spejle, billeder, stager, glas, porcelæn tog andre smukke ting til boligen. Virkelig et besøg værd. Min 

Østerbrogade 128
2100 København Ø
Bolig & Brocante på Facebook

bolig og brocante


RAMBOW

RAMBOW er en virkelig fin butik i det hyggeligste gamle hus lige ved det skønne Brumleby på Østerbro. I butikken finder du et håndplukket udvalg af produkter i nyt design side om side med gamle klassikere. Du kan bl.a. finde de velkendte Tolix caféstole fra den franske designer Xavier Puchard, unika lamper fra danske Design By Us, fine indiske køkkenreoler og meget mere. Der sælges også et  stort udvalg af smykker fra Stine A, Winberg og Izabell Camille.

Østerbrogade 55A
2100 København Ø
www.rambow.dk

rambow


Antik & Lopper

På Fælledvej ligger der en lille håndfuld genbrugsbutikker, men det er kun én jeg altid stopper op og lige skal kigge ind i, og det er Antik og Lopper. Det er et lille vindue, der altid er fint dekoreret. Der sælges både møbler, interiør og tøj. Desværre har butikken meget få åbningstider, men når der dog endelig er åbent er det kun en fornøjelse at komme ind i butikken. Ejeren Ib sidder som regel bag disken og arbejder med diverse småting, men er vældig hjælpsom hvis man er på udkig efter noget specielt eller hvis man bare gerne vil vide hvordan noget virker. Priserne er ikke helt så høje som for eksempel i de fleste butikker i Ravnsborggade, men er der noget af værdi vil det også være afspejlet i prisen.

Fælledvej 13
2200 København N

Antik & Lopper


Urban Room No. 11

Fin butik med bl.a. mange fine print og illustrationer og en smule tøj. Butikken forhandler en del forholdsvis ukendte mærker og artister, og derfor ligger prislejet indenfor en overkommelig kategori. Alle burde have råd til kunst, og med disse priser, er der ingen undskyldning for kedelige hvide vægge længere.

Guldbergsgade 11
2200 København N
Urban Room No.11

urban room no. 11


Designdelicatessen

Designdelicatessen er, som navnet antyder, udsøgte delikatesser fra designverden. Du kan shoppe løs i både den fysiske butik men også via deres webshop, som de fleste af jer formentlig kender. Butikken præsenterer et udsnit af webshoppens cirka 4000 varer.

Frederiksberg Allé 6
1820 Frederiksberg‎
www.Designdelicatessen.dk

designdelicatessen

photos: Designdelicatessen


RELATED POST

  1. CHARLOTTE

    3 marts

    Kan desværre ikke hjælpe med yderligere inspiration, men synes da godt lige at jeg vil sige tak fordi du har taget dig tid til at skrive indlægget. Skønt med en samlet liste over fine butikker <3

    • Mille Emilie

      3 marts

      Kan være du kommer i tanke om en eller flere du tænker mangler på listen 🙂

      Selv tak, det er jo altid dejligt med lidt inspiration! Håber det kan bruges!
      Knus

  2. Pernille

    3 marts

    Jeg er selv vild med Notre Dame, men da jeg desværre ikke bor i København, må jeg nøjes med at gå amok i den når jeg kommer til København 1-2 gange om året 🙂
    Selv er jeg vild med t.i.n.g og Decorateshop (som jeg også har skrevet en anbefaling om på min blog). De findes dog kun i Jylland, men de forhandler super lækre mærker. Jeg elsker også at gå rundt i Magasins boligafdeling. Super fint indlæg du har lavet, den vil jeg gemme som guide til jeg næste gang skal til København 🙂
    Kig gerne forbi http://www.pernille-weidich.dk

    • Mille Emilie

      3 marts

      Jaaa Notre Dame er simpelthen fantastisk. Uha, er det så nu jeg skal fortælle dig at de har fået en webshop??? Hehe.. FARLIGT!!!!

      Fedt med lidt tips om nye butikker – også udenfor København! Altid dejligt at udvide sin horisont lidt hvis man kommer på de kanter 🙂 De er noteret! TAK!

      Godt du kan bruge min lille liste her 🙂

  3. Marianne

    3 marts

    Ok, indrømmet, på boligfronten når Aalborg ikke KBH til sokkeholderne. Burde tage en smut til staden med en tom kuffert, og så ellers bare besøge ALLE steder på din liste. Kæmpe fan! Den kommer i hvert fald med næste gang jeg kommer til København 🙂

    • Mille Emilie

      3 marts

      Jeg kender godt Aalborg. Mine forældre har en lille lejlighed i Løkken, så er kommet deroppe siden jeg var 5-6 år gammel. Lidt sjovt! København har liiiidt flere steder at byde på ja, men så er det jo godt at mange af stederne også har webshop. Juhu! 🙂 Også lidt farligt.. Dejligt den kan bruges! Enjoy

  4. Bente Lidang

    7 juli

    Hej, hvor er det herligt at du som 29-årig har de samme yndlingsbutikker i København som mig på snart 67.
    Jeg opdagede en herlig forretning i dag på Gothersgade. Jeg havde været i JazzCup og høre jazz og gik i retning af Kongens Nytorv – et par forretninger henne lå en lys, dejlig forretning med fx en af mine yndlings-keramikere, Hanne Bertelsen, og andre gode keramikere, puder i herlige stoffer, bl.a. Liberty, og meget andet bolig-godt. Forretningens navn kan jeg ikke huske, men den begyndte med K!! Besøg den og du vil lade den indgå i din liste, det er jeg sikker på.

    • Hej Bente,
      Ihh hvor godt.. vi har nu mange skønne forretninger her i byen! Uh, den butik vil jeg da holde øje med. Tak for tippet! 🙂

  5. […] en 5. plads finder vi min guide over mine favorit interiør butikker i København. Jeg opdaterer og ændrer i den løbende, så den altid er up-to-date. Happy […]

  6. Sara

    18 oktober

    Ö Interiör&Design på Islands Brygge. Den vil du også kunne lide 🙂

    • Mille Emilie

      19 oktober

      Den kender jeg godt 🙂 Det er en dejlig butik! Troede dog den var lukket? Skønt hvis den ikke er.

  7. Camilla

    22 november

    Lidt uden for København, i hyggelige Dragør ligger en lille fin interiør butik som hedder Belleville, de har mange unikke ting og møbler. Rigtig hyggelig:) bestemt et besøg værd.)

    • Mille Emilie

      25 november

      Den kender jeg godt 🙂 Min kæreste er fra Dragør!! Skøn butik!! Men tak for tip alligevel!!

  8. […] 6. MIN FAVORIT BOLIGBUTIKKER I KØBENHAVN […]

  9. Lise Jørgensen

    3 marts

    Tak for et inspirerende indlæg, jeg skal da helt sikkert ud og se på interiørbutikker nu 🙂 Jeg er på udkig efter et job og vil rigtig gerne arbejde i denne kategori, så tak for inspiration! Tak for en fin blog og en fin instagramprofil, bliv ved med at inspirere os 🙂

  10. […] If interior shops is your thing you can find plenty more here […]

  11. Mette Vega

    23 oktober

    Tak for inspiration!
    Mange af mine ynglingssteder.
    Jeg er også glad for Maduro og Bast (Nørrebro)

    • Mille Emilie

      24 oktober

      Selv tak – er ikke sååå kendt på Nørrebro, så tak for inspiration også 🙂

  12. Henrik

    2 november

    Hej Mille.

    Jeg synes du mangler at få Vesterbro med på listen :o)

    Et godt sted at starte vil efter min mening være min egen!!! vintage butik Edison & Co. på Sønder Boulevard 39, kld.

    Der ligger også andre fine butikker her i området, der sælger lækre interiør sager.

    Beklager selvfedheden, men jeg synes bydelen fortjener at komme mere med.

    Mvh

    Henrik / Edison & Co.

    • Mille Emilie

      2 november

      Hej Henrik,

      TAK for tip! Listen skal snart have en opdatering.. Jeg er selv begyndt at komme rigtig meget på Vesterbro, da de fleste af mine venner bor der efterhånden. SKØNT sted. Der gad jeg godt at bo 🙂 Jeg kommer forbi din biks snarest!

      Ingen grund til at beklage, man må godt være stolt og glad for sit eget 🙂

  13. Hej Mille ?
    Meget fint og ikke mindst enormt inspirerende indlæg.
    Det er nogle virkelig fine butikker du har anbefalet, og jeg skal da klart besøge nogle af dem selv – kendte slet ikke til dem alle, så TAK for det.
    Jeg driver selv en guide-webside, så hvis du kigger forbi min side, kan det være du kan få et tip til den næste butik eller spisested du skal besøge!
    Mvh Johanne
    // http://www.johanneschack.dk

    • Mille Emilie

      13 april

      Hej Johanne,
      Skønt du kan finde lidt ny inspiration! Der er jo så mange dejlige steder i byen, og nogle overser man lidt.
      Ihh en smart website du har, den skal jeg da kigge på fremadrettet når jeg skal noget 🙂 Tak for tip!

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven