Author: Mille Emilie

Så fik jeg endelig fat i det famøse “bloggerskab”

Forleden dag delte jeg et billede på min instagram profil af en papkasse og et lille sneak peek af indholdet. Her spurgte jeg om I mon kunne gætte, hvad det var jeg endelig havde købt. Flere skrev “bloggerskabet”, “bloggerkommoden”, “bloggermøblet” “bloggerreolen”. Haha! Ja, det kom jeg altså til at grine lidt af. Forstår godt hvorfor folk kalder ting med “blogger” foran, men det er jo bare et populært skab, blogger eller ej. Men det er helt korrekt. Det er nemlig det famøse “blogger” skab fra IKEA, som jeg endelig har erhvervet mig. Det er fra den serie der hedder Stockholm, og jeg har sukket over det siden det blev lanceret. Skabet har været revet væk fra hylderne i evigheder og dermed helt umuligt at opstøve. Jeg har forsøgt at finde det alle mulige steder, men uden held. Men lige pludselig var det altså på lager online hos IKEA, så jeg slog til med det samme. Har endelig fået samlet det og sat det på plads, og endelig fået en plads til vores pladespiller. Det er primært derfor …

Konkurrence: Vind 12 tallerkener til 4 personer fra by Lassen

Vi er i gang med den helt store oprydning og udrydning herhjemme i forbindelse med, at vi indenfor de næste 6-12 måneder skal flytte. Derfor er vi allerede gået i gang med at rydde ud og op. Jeg har flere lækre sager i gemmerne, og i stedet for at sælge det hele, så tænkte jeg, at jeg ville forkæle Jer med nogle af sagerne. Jeg har alt for mange ting i skabene, og jeg har simpelthen ikke plads til det hele længere – desværre. Nogle ting bruger jeg/vi slet ikke, og det er jo fjollet det står helt ubrugt i skabene og støver. Derfor er jeg i fuld sving med at sortere ud. Jeg ligger inde med disse 12 smukke Norli tallerkener til 4 personer fra by Lassen. Der er 4 x små grå tallerkener (17 cm), 4 x hvide frokosttallerkener (21 cm) samt 4 store hvide middagstallerkener (27 cm). Det hele er altså ubrugt og i æsker! SÅDAN DELTAGER DU:  Smid en kommentar her til indlægget med, hvem du ville invitere på middag hvis du …

Små lykkeglimt #4

Hej dejlige september, og dermed er det også officielt efterår! YES! Ikke fordi vejret egentlig er særlig efterårsagtigt lige nu, men det kommer nok. Jeg ELSKER efterår. Min absolut favoritårstid. Jeg elsker farverne efteråret bringer, duften (oh my!), muligheden for at pakke sig ind i strik og støvler, kolde men solrige efterårsdage. Jeg mener bare.. what’s not to like? Jeg kan også godt lide sommer, misforstå mig ikke. Men jeg har det altid så skide varmt om sommeren, lårerne klasker sammen, tager altid tusindvis af bade. Nej! Jeg er altså bare mere til lidt køligere temperaturer, strik og støvler. Meget mere mig! Velkommen efterår. Nå, men jeg har været en kende bagud med mine små lykkeglimt indlæg, i stedet for at dele dem hver uge, så vil jeg samle sammen løbende. Nogle gange kommer de måske hver uge, andre går der måske lidt længere tid imellem. Tænker ikke det gør nogen forskel for jer? Men her er hvad jeg har lavet den seneste tid. Har hygget på kontoret med den her fine mus, på mit …

Fantasifuldt og stemningsfuldt børneværelse med ferm Living

Forleden var jeg til møde hos ferm Living, her så jeg bl.a. deres nye aw18 kollektion. Både deres “voksen”-kollektion men også til de små. Jeg eeeelsker at komme hos ferm Living. De har simpelthen det smukkeste showroom i byen. Der er så mange fine detaljer hist og her. Smukke farver, lækre materialer og endda de sødeste mennesker. Showroomet er indrettet som et rigtigt hjem, med soveværelse, spisestue, stue, kontor, børneværelse, bad og køkken. De laver tit om, maler væggene, kommer nye tapeter på, skifter rundt i rummene osv. Så der er næsten altid noget nyt at se på når man kommer på besøg. De har fx malet både vægge, døre, lofter, stuk, karme.. alt har fået en tur, og der er forskellige farver og tapeter i hvert rum. Det er SÅ inspirerende! Jeg får altid lyst til at male hele mit hjem og sætte vilde tapeter op når jeg har besøgt ferm. Haha! Måske de bare skal komme ud og indrette vores nye hus. De er sgu så tjekkede! Nå, men her får I altså …

Smarte striber til kontormåsen

Som jeg skrev forleden i dette indlæg har jeg fået nyt kontor. Og i den forbindelse har jeg altså fået mig en ny og meget meget fin kontorstol, som er en gave fra Engelbrechts Jeg har indtil nu siddet på en helt almindelig stol med fire faste ben, så har hverken kunne dreje sædet rundt eller rulle frem og tilbage. Ikke den bedste arbejdsstilling at sidde på en almindelig stol. Derfor blev jeg mægtig glad da Engelbrechts ville forære mig en fin stol og så endda med de fineste striber man kunne tænkes side; de klassiske Nørgaard-striber. Jeg har været på udkig efter en ny stol længe. Lasse mente jeg skulle have mig sådan en “rigtig” kontorstol. Du ved, sådan en med stor bred ryg, hvor man kan læne sig godt tilbage med hovedet. Armlæn og store hjul. Sådan et rigtig stort lokum. Ha! Men nej, det ville jeg altså ikke. Det blev altså denne fine og klassiske kontorstol. KEVI-stolen blev tegnet af arkitekt Jørgen Rasmussen tilbage i 1958, og den har opnået stor popularitet …

Tanker om at flytte fra storby til provins: Kan jeg?

I dag har været en lidt underlig dag. Vi har nemlig haft besøg af en ejendomsmægler, og der kommer endnu en i morgen. Det begynder efterhånden at blive virkeligt, det der med at vi skal flytte.. på et tidspunkt, inden længe. Altså.. forstå mig ret. Jeg glæder mig helt vildt til at vi skal flytte ind i vores nye hus, når det er renoveret færdigt og alt det. Vi forventer at det står færdigt indenfor de næste 6 måneder (+/- selvfølgelig. Ha!) Gisp! Gisp fordi tanken om at flytte alligevel gør mig lidt vemodig og bange. Det der med at vi rent faktisk skal sælge vores lejlighed er altså en mærkelig størrelse. Det er jo vores hjem for syv Søren. Vores base. Vores trygge og vante rammer. Nåja, og så er det jo Fridas første hjem! Ikke fordi jeg egentlig ved om hun vil kunne huske det, som sådan. Men stadig. Det er jo her vi rigtig er blevet voksne samme, blevet gift, fået barn og gået selvstændig begge to. Her Frida har taget sine første skridt, …

Min fødselsberetning da Frida blev født: En fantastisk & hurtig fødsel

Jeg har vidst aldrig fået delt min fødselsberetning herinde med jer. Jeg har egentlig været lidt i tvivl om hvorvidt jeg skulle dele den, men jeg har selv fundet stor glæde i andres fortællinger. Jeg synes det er ret interessant at læse om den slags og om hvor forskellige fødsler kan være. Jeg synes dog de fleste fødselsberetninger er ret voldsomme og som oftest beskrevet som noget meget negativt, og det hele handler nærmest kun om hvor ondt det gør og hvor frygtelig en oplevelse det kan være. Jeg er helt med på, at der er nogle kvinder som virkelig skal igennem nogle grimme ting, og jeg kan sagtens forstå man kan blive helt traumatiseret af det. Jeg kender selv flere som har haft nogle grimme, hårde og lange fødsler. Det synes jeg selvfølgelig er trist for dem, men jeg synes altså at der mangler flere af de gode historier. For de er der også.  Jeg havde selv den bedste oplevelse med at føde! Jo, det gjorde da ondt, men SÅ ondt synes jeg bestemt heller ikke det gjorde. …

Jeg har fået ny kontorplads!

Der er sket lidt ting og sager her efter sommerferien. En af dem er bl.a. at jeg har fået NYT KONTOR! Som du måske husker sad jeg i en periode hos de søde piger hos Andedammen. Desværre var det i en periode, hvor Frida var og blev meget syg, så jeg fik det ikke brugt så meget, som jeg gerne ville. Ihvertfald ikke nok til, at jeg synes det gav mening ift. økonomien. Jeg betalte for et kontor jeg nærmest ikke brugte og smed dermed en hel del penge ud af vinduet. Ret fjollet! Jeg blev opsagde derfor min plads, og har siden februar/marts siddet hjemme i mit lille hjemmekontor. Hjemmekontoret eksisterer stadig, og har fungeret fint. Men jeg har i lang tid kunne mærke at der skulle ske et eller andet. Jeg kan sagtens arbejde hjemmefra, men jeg savner altså at have liv omkring mig, “kollegaer” og bare det at have nogle at spise frokost med i ny og næ. Det har jeg selvfølgelig prøvet at få ind i hverdagen, men ikke noget jeg …

Smukke og stemningsskabende nyheder fra Kähler

I går var jeg til den fineste pressefremvisning hos Kähler. Her fik vi præsenteret deres nyheder for efteråret 2018. Jeg må indrømme jeg var lidt skeptisk, for jeg synes ærligt at de sidste to sæsoner har skuffet lidt. Synes ikke rigtig der har været så meget nyt andet end farver, og de nyheder der var, var bare ikke lige min smag. Men jeg skal da lige love for at Kähler er kommet på banen igen, ihvertfald i min bog. Jeg er blæst bagover! Der er kommet SÅ mange fine nyheder, og nyhederne bød blandt andet på små figuriner og lamper, julestel og blomstertryk. Så bliv hængende og se de fine sager. ↑ MENNESKELIGE FIGURINER Kähler har taget endnu et skridt i den kunstneriske retning qua deres nye samarbejde med den dygtige billedhugger Malene Bjelke. Sammen præsenterer de en serie af fem skulpturer i serien Character. Hver skulptur har sin helt egen fortælling og gengiver på hver sin måde skønheden i os mennesker. Jeg er fuldstændig tosset med de små figurer her, der så fint gengiver …

Tour de Danmark: 24 timer i VEJLE

HEJ VENNER!!!! Så er jeg altså tilbage for fuld skrue. Der gik lige totalt feriestemning i den hele juli og start august med. Vi har været hjemme halvanden uges tid, men jeg har simpelthen været helt ramt af den der feriebuzz, så jeg er altså først ved at lande. Men NU er jeg altså tilbage på domænet! Har I savnet mig? 😉 Som den kvikke læser ved, har vi været to uger afsted på “TOUR DE DANMARK”! Første stop var utroligt smukke Vejle, og jeg er KLAR til, endelig, at dele lidt bidder fra vores tur med jer. Jeg har brugt meget krudt på at at lave det bedste indhold, både med billeder og video. Inden vi tog afsted købte vi nemlig et nyt kamera, så det har vi selvfølgelig nørdet ret meget med. Det er der kommet rigtig mange billeder ud af, og hvis du ikke allerede har set min første video fra vores TOUR DE DANMARK, så kan du altså se den her ovenfor. En lille stemningsvideo. Vi har filmet fra hvert sted …

Designersofaer til overskuelige priser

Det danske designbrand COMMON SEATING er helt nye på markedet, men samarbejder allerede med nogle af verdens førende designere. De  har fået BIG – Bjarke Ingels Group, Baum und Pferdgarten, Studio David Thulstrup, Afteroom, Chris L. Halstrøm, Geckeler Michels og SHoP Architects til at designe sofaer for dem. Og der er flere talentfulde navne på vej. Det er vanvittigt spændende, og jeg tænkte derfor jeg ville dele denne nyhed med dig. For hvis du ligesom jeg elsker møbler og i særdeleshed bløde gemakker som skønne sofaer, så skal du altså lige læse med her. COMMON SEATING så dagens lys i foråret og skiller sig ud med deres koncept fra andre møbelvirksomheder. Deres ambition er nemlig at tilbyde sofaer, designet af nogle af verdens førende designere og arkitekter, og at gøre dem prismæssigt tilgængelige ved at skrue ned for priserne, da de kun har onlinesalg og altså på den måde har skåret al retail-fedtet fra. Smart! De har desuden et showroom i København, hvor man efter aftale kan komme og kigge nærmere på sagerne. De har fat i den lange ende, for de mikser kvalitet og design med …

9 hyggelige DIY-projekter til ferien

Først og fremmest 1000 tak for den virkelig søde og varme respons, som jeg har fået på dette indlæg: “ensom på barsel”. Jeg er helt overvældet over så mange der har skrevet til mig både her på bloggen, på Instagram og på mail. Jeg er utrolig rørt over at læse jeres historier. Tak! Men nu skal det handle om et andet og sjovere emne, nemlig en af de ting, som jeg selv kaster mig ud i når jeg skal slå hovedet lidt fra, nemlig DIY! Juhuuu.. Here goes! _ Sommerferien er over os. Man kan godt mærke at der er en særlig ro i byen, og i Fridas institution er der næsten bragende stille – for alle er på ferie. Selv skal vi holde ferie i Danmark, hvilket passer mig ualmindeligt godt. Vejret er jo, heldigvis og stadig, med os. Så lad det blive ved det, så vi ikke skal holde ferie i DK i gråvejr. Ha! Nuvel.. Gråvejr og regnvejr kan nu også noget. Så må vi pakke regntøjet med for en sikkerheds skyld. …

Ferie i Danmark – vores rute

I weekenden drager vi afsted på ferie. Vi skal på “Danmarks Tour” rundt i vores smukke land. Først ville vi køre hele vejen til Nordjylland og så tage den ned langs vestkysten og slutte af i det sydfynske øhav, men vi kunne ret hurtigt konkludere at tiden ville blive knap med “kun” to ugers ferie, og med alt det vi gerne ville se og opleve. Derfor måtte vi begrænse os – så vi skar Nordjylland fra. Der er vi kommet rigtig meget og har set det meste deroppe, og vi kan altid drøne derop i mine forældres lejlighed. Så vi satte os ned og fik planlagt en god rute, som både indebærer at se og opleve en masse nye byer og steder i Danmark, som vi aldrig har besøgt eller oplevet før. Andre steder, der har det passet med at venner eller familie er i området, så vi kan hygge og hænge lidt ud med dem. Win-win! Jeg glæder mig SÅ meget til den her tur. Tror det bliver helt vidunderligt. Vi tiltænker at filme …

Ensom på barsel

Dengang jeg ventede Frida havde jeg egentlig aldrig troet at jeg ville føle mig ensom under min barsel. Jeg troede barslen ville blive en af de bedste perioder i mit liv. Jeg hørte kun om de gode og fantastiske barsler. Barsler med kaffe-hæng-ud og gåture med fellow mor-veninder, “lege”-aftaler, frokoster, bagning, hygge og overskud. Det var egentlig også dét jeg fx så på Instagram og hørte om fra andre. Jeg hørte kun om de der gode barsler, hvor folk allerhelst ville blive hjemme med deres børn efter endt barsel. Jeg havde det fuldstændig stikmodsat. Jeg synes barsel var noget af det værste i verden. Det var bare slet ikke mig. Og jeg har været så skamfuld og flov over det, for dét er der ikke meget forståelse for. Jeg har været skamfuld over mig selv. Over at jeg havde det sådan. Jeg havde jo fået min lille pige, lige der i armene. Og jeg var slet ikke glad. Hvad var der galt med mig? Babyboblen. Da Frida kom til verdenen på årets første sommerdag i …