READING

4 beautyfavoritter: En sprød parfume, en kropsolie...

4 beautyfavoritter: En sprød parfume, en kropsolie, en pæn neglelak og en chic læbestift

Jeg elsker skønhedsprodukter og nørder det nogle gange ret meget. Jeg er på ingen måde ekspert, men lidt skønhedsdulle er der altså gemt i mig. Jeg går sjældent tomhændet ud af Matas, Sephora eller Apoteket og jeg kan gå helt banjo på nicehair.dk (hvor der ofte er gode tilbud). Det bliver ofte en lidt dyr affære for mig, men jeg kan simpelthen ikke lade være. Er det kun mig der har det sådan?

Mine beautyfavoritter for tiden er disse fire herligheder; en dejlig duft, en lækker kropsolie der ikke fedter, en virkelig pæn neglelak og en chic farve til læberne.

{INDEHOLDER REKLAMELINKS}

{Frisk og sprød ‘Citrus Ester’ duft fra franske Æther – fået til test}

Jeg har en svaghed for dufte, og især dem med molekyler i. I husker måske min favorit parfume, som jeg skrev om i dette indlæg? Anyhoodles.. jeg er fan af molekyledufte. Det samme gør sig gældende for mit nye molkyle-crush; Æther. Fidusen med molekyler er nemlig den, at den udvikler sig i kontakten med den varme hud. Du skaber altså din egen unikke duft. Det er en duft man ikke sådan rigtig selv fornemmer, men ens omgivelser er ikke i tvivl når man har den på.

Men jeg skulle faktisk lige se den her parfume an. Jeg tog tilløb! Der skal nemlig ret meget til før jeg skifter min anden molekyleduft ud. Og jeg var faktisk ikke særlig pjattet med den i starten. Den stod bare og gloede på min hylde, og jeg prøvede et par squeeze af den i ny og næ, men det tog mig altså lang tid før jeg kunne lide den. Jeg har aldrig været så tosset med citrusdufte, men de seneste par år er jeg blevet mere og mere vild med citrus. Sjovt som ens lugtesans (og smagssløg for den sags skyld) ændrer sig over årerne. (Da jeg var lille kunne jeg fx ikke fordrage jordbær og champignoner, nu kan jeg slet ikke få nok . Haha!)

Så jeg gav det et skud, og efter at have “lært den bedre at kende” og vænnet mig til duften er jeg faktisk gået hen og blevet lidt småforelsket i den. Meeeeen mit parfumehjerte tilhører nu stadig min elskede Escentric Molecule. Den er altså svær at slå, men det er nu dejligt at have lidt at vælge imellem, efter humør. Den her parfume er sådan en jeg har på, når dagen skal smage lidt mere af frisk sommer. Duften er nemlig sådan en frisk og sprød citrus.

Find den lige her.

{Kropsolie fra Marie-Stella-Maris med noter af citrus – fået til test}

Mere citrus! Den er dog mildere i duften, så den har jeg faktisk brugt siden jeg fik den. Jeg er en rigtig olie- & cremegris. Haha! Jeg kan ikke få nok at fedtede ting til min hud. Så hvad er bedre end en god olie?

Den her olie er blid og rar mod huden, og den fedter ikke. Den trænger nemlig hurtigt ind. For min skyld måtte den godt fedte lidt mere, men det er kun fordi jeg elsker når min hud er søbet ind. Men til andre “normale” mennesker, tror jeg, at den her er lige tilpas. Det er en 100% naturlig olie, som giver masser af fugt så huden efterlades dejlig blød. Den er fyldt med ekstrakter af citrongræs, sød mandelolie og jojobaolie.

Jeg bruger den efter mit morgenbad, og det er blevet en fast del af min morgenrutine. Jeg drypper blot et par dråber i hånden og masserer det så ind i huden, indtil den er trængt godt ind. Mmmm…

Du kan find den hos Magasin lige her.

{Nelgelak fra Essie i farven ‘allure’}

Det her er sådan en neglelak jeg altid ‘refiller’ på. Det er en god hverdagsneglelak, som er meget neutral, men som lige giver dine negle et flot shine. Den er ihvertfald fast tilbehør på badeværelseshylden, eller køleskabet. Der står mine lakker nemlig – det har jeg engang fået af vide skulle være godt? Og det lader til at det virker. Men hvad ved jeg!

Jeg har alle dage godt kunne lide lakkerne fra Essie. De giver deres lakker nogle ret søde og lunefulde navne, der giver hver lak personlighed og gør dem lette at huske. Allure betyder charme/lokke, og det er lige hvad den gør for mig. Den lokker mig, den charmer mig. Men nu er det jo ikke kun navnet jeg går efter. Jeg kan godt lide Essie-lakkerne fordi de er nemme at påføre, de tørre relativt hurtigt og så har den en dejlig konsistens, som jeg kan finde ud af at arbejde med. Andre lakker har jeg altid udover det hele. Er man meget utålmodig ift. det der med neglelak der tørrer, så har Essie også lavet en smart “Quick-e drying drops”, der som navnet antyder reducerer neglelakkens tørretid (find quick-e drying drops her)

Ekstra bonus for netop Essie, er at lakkerne også er gravid-venlige. Jeg brugte dem under min graviditet, for de er nemlig ikke fyldt med alle de der grimme sager, som ikke er godt for en gravid kvinde og baby. Essie indeholder nemlig ikke formaldehyd, toluene og DBP, så lakkerne er ‘home safe’ og derfor helt ok, at anvende under graviditeten. Der er sikkert også andre mærker på markedet, som er det, men jeg kan nu bare bedst lide Essie.

Find allure-lakken på tilbud lige her.

{Læbestift fra Lâncome L’Absolu Rouge i farven  nr. 361 ‘Effortless Chic}

Lancôme L’Absolu Rouge er Lancômes ikoniske læbestift. Den kommer i en ret elegant emballage, synes jeg. Jeg var dog ret lang tid om at opfatte hvordan man åbnede den, for det glemte damen der solgte mig den, at fortælle mig. Haha Hej blondie. Men man klikker på rosen oppe i toppen, og så popper den ud i bunden. Smart!

Jeg går ikke særlig tit med læbestift, og jeg kan slet ikke bære knaldrøde læber. Jeg føler mig som et cirkustelt, det er helt forkert. Så jeg holder mig til de lidt mere rolige farver. Jeg har en del læbestifter i den her lyserøde nuance, men det her er min alltime favorit, som jeg vender tilbage til hver gang. Det er en blanding af konsistent og farve. Konsistensen i denne her hedder ‘cream’ (den findes i tre udgaver; sheer, cream og matte) og er sådan en cremet og satinagtig konsistens. Det føles mere som en blid læbepomade, men med farve i. Og når vi nu snakker om farve, så synes jeg den her er chic (som navnet jo også så fint antyder), lige dele tøset og lige dele neutral. Lidt lyserød, men på den sarte og rigtige måde.

Find den på tilbud lige her.


RELATED POST

SKRIV EN KOMMENTAR

INSTAGRAM
@sonoma_seven